Sommerferie og forlovelse
Anden uge af min allerbedste sommerferie blev brugt i det dejlige Sønderjylland. Kæresten og jeg havde lejet et sommerhus i smukke Gråsten i en uge og i de tre første dage gjorde vores kære forældre os selskab 🙂
Vi hyggede gevaldigt alle sammen; dagene bød både på petanque og kongespil, lidt terning spil, historier og masser af grin. Der blev grillet og drukket vin.Lækkert fyldt kalkunbrystServeret med grillet grønt vendt i olie-eddikedressing med hvidløg
Vi slentrede i Flensborgs gågade og drak en enkelt øl.Læskende tysk øl 😉
Vi spiste burgere og drak øl til 🙂Lækker burger med tomatsalsa, guacamole og grove fritter, mums 🙂
Vi besøgte smukke Slesvig og så den smukke domkirke med den imponerende altertavle i træ – smukkere udskæringer findes vist ikke.Smukke Slesvig domkirkeog udsigten fra tårnet med Gottorp Slot i baggrunden 🙂
Vi snakkede til sent i stearinlysenes skær på terrassen, vi drak lidt flere øl og spillede lidt mere petanque. Vi hyggede på bedste vis 🙂
Vi sluttede de dejlige dage med vores forældre af, med min fars lækre wiener snitsel, som smager umådelig godt 😀Lækkeri af bedste slags 😀
Da vores forældre tog hjem efter nogle skønne dage, tog kæresten og jeg en afslapnings dag i strålende solskin – vi dasede på et tæppe, spillede frisbee og strand tennis. Vi cyklede en lang tur i skovene ved dejlige Gråsten – smukke bøgeskove med store knejsende træer. Vi dasede lidt mere i solen og gik en tur ved slots søen sidst på eftermiddagen 🙂 Smukke Gråsten Slot 😀
Vi er meget glade for de smukke omgivelser ved Gråsten slot, både parken og skovene og vi bruger meget tid i naturen, når vi er på ferie i Gråsten – hvilket sker ret ofte 😉
Dagene derefter bød på grill sent om aftenen, et besøg på Sønderborg Slot – det kan varmt anbefales, gåtur i skovene i regnvejr, spa bad i solnedgangen med stearinlys og vin, kortspil, hygge og afslapning.
Vi badede ved Wassersleben, der har en skøn strand med fint sand og ikke alt for meget snask i vandet, vi cyklede morgenture i skovene og gik aftenture ved slots søen.Smuk sommeraften 🙂
Fredag aften havde kæresten arrangeret en ferie oplevelse for ham og jeg. Jeg skulle overraskes og det blev jeg 🙂 Kæresten ville ikke afsløre noget, dog blev han nødt til at tage en rygsæk med, som eftersigende indeholdt “skiftetøj”.
Aftenen begyndte med en gåtur til slots søen – der står en bænk ved søen på et helt specielt sted, som vi har dedikeret til at være “vores sted”. Der sidder vi altid og nyder synet af parken, og det gjorde vi også denne gang. Dog blev denne gang ekstra særlig, da kæresten overraskede mig med det medbragte “skiftetøj” som var en lille rød hjerteformet æske indeholdende to ringe, en flaske iskold Asti og to champagneglas… og kæresten faldt på knæ på vores yndlingssted og friede – jeg er nu jordens lykkeligste, ny forlovede kvinde med det største smil, der findes 😀 😀 😀 Den dejligste overraskelse 😀
Aftenen sluttede på Den Gamle Kro i Gråsten, hvor vi spiste skøn, dejlig dansk kro mad. Jeg fik en klassisk reje cocktail til forret med rigtig mange rejer, kæresten fik lækre dybstegte rejer og til hovedret fik vi krobøf, som på Den Gamle Kro er steak af oksefilet, to slags kartofler, fire slags grønt og hjemmelavet bearnaise sauce, dertil en flaske god sydamerikansk rødvin – perfekt afslutning på det perfekte frieri 😀Perfekt forlovelsesmiddag 🙂
Ferien sluttede på traditionel sønderjysk maner med skønt Sønderjysk Kaffebord – himmelsk 😀30 forskellige kager – jeg klarede små stykker af 14 forskellige – av min mave 😉
Gråsten har nu en endnu større plads i mit hjerte og jeg glæder mig allerede til vores næste ferie der, dog vil jeg indtil da, nyde at være hjemme og nyde min nye titel som forlovet 😉
Jeg indrømmer blankt at kærestens frieri, gjorde denne sommerferie til verdens bedste sommerferie 🙂
Jamen kære Helene og kæresten din. Kæmpe stort tillykke med det til jer begge to – hvor er det fantastisk 🙂 Kram fra Karina
Kære Karina,
Tusind tak skal du have 😀
Vi er begge meget glade og lykkelige 😀
Kh Helene
Hjertelig tillykke med forlovelsen, sikke en romantisk måde han fik friet på. No wonder det er den bedste sommerferie ever
Knus Låvise
Kære Låvise,
Tusind tak 😀 Ja, det var virkelig romantisk – lige præis, som det skulle være 😀
Jeg er meget lykkelig 😀
Fint sted du har dig – din fynske kartoffelsalat lyder lækker 🙂
Kh Helene