Sommerferie
Endelig blev det min tur til at få sommerferie og det er vidunderligt 🙂 De første par dage af ferien har allerede været fyldt med skønne oplevelser med dejlige mennesker. Den smukkeste sommerbebuder 🙂
Vi har spist middag ved min kære veninde og hendes mand i deres super nuttede sommerhus; lille, stråtækt, hvide sprosssede vinduer, sarte farve indvendig og en have fyldt med små hygge kroge, hængekøjer, krukker og skyggefulde oaser. Aftenen sluttede med gåtur ved stranden i solnedgangens skær, et spil Kongespil og skøn jordbær dessert med dejlig kaffe til i skæret fra stearinlys 🙂 Den smukkeste sommerfugl 🙂
Der har også været tid til en dejlig lang vandrer tur på smukke Livø på veje, stier og igennem krat 🙂 Den skønneste udsigt
Det var hårdt, men skønt og som en dejlig gevinst faldt vi over et smukt brombær krat, der forsynede os med 1,2 kg. skønne, solmodne vilde brombær – ohh hvilken fryd for ganen og maven 🙂 Tornefyldt brombærkratSkønne, vilde brombær fyldt med dejlig smag, mmmhhh
Dagen blev afsluttet med et lækkert stjerneskud fra Rønbjergs Fiskehus, der blev bragt med hjem på terrassen til aftensmad i selskab af en iskold øl – skønt ovenpå en lang og meget varm dag 🙂 Rønbjergs Fiskehus laver i øvrigt de mest fantastiske stjerneskud med masser af friskfanget fisk og pyntet så dejligt med lækre rejer. Hvis du skulle være på de kanter en dag, så skal du unde dig selv et stjerneskud. Du vil ikke fortryde det 🙂
Der har også været tid til hygge på terrassen i selskab med nogle af mine yndlings bøger, et spil kort og lidt vino i stearinlysenes skær, imens natten faldt på – jeg elsker den danske sommer 🙂Mit yndlings-hygge-hjørne 🙂
I går forkælede jeg kæresten med lidt ferie brunch med bobler; røræg med svampe og serranoskinke, oksekødssalami, frisk frugt med skyr og vaniljesirup, lunt brød, jordbær syltetøj, stempelkaffe og iskold Asti – er der noget bedre, når det er ferietid? 😉 Lækkerier på række, mums
I dag har jeg hygget i køkkenet med bagning af boller med svedjerug fra Livø, lækkert, lækkert, lækkert 🙂 Jeg fik også bagt skønne madhorn med kylling, sennep og parmesan – opskriften kommer snart. Jeg kogte jordbær syltetøj og brombær syltetøj, skønt 🙂 Sidst og faktisk allermest vigtigt – så fik jeg lavet en lækker gelato base til gelato med hindbær og dolce latte og gelato med lemon curd, mums 🙂 Der skal også nok komme opskrifter på begge gelato varianter 🙂
Jeg er så glad for at holde ferie – det er skønt med dase morgenener, sene aftener og tid til hygge og samvær med de mennesker, der betyder allermest 🙂