Rejseminder – Bryllupsrejse Amalfikysten – del II

Som du nok husker, så endte de første par dage i smukke Minori med knap så gode madoplevelser og jeg lod dig hænge lidt i spænding om tredje gang var lykkens gang… Måske var det, måske var det ikke 😉 Læs med og det vil blive afsløret for dig 🙂

Hvis du ikke kan huske første del af mit bryllupsrejse indlæg, så er det lige her:

Rejsedagbog – Amalfikysten

Onsdag morgen var der smukt vejr og vi havde på forhånd besluttet, at dagen skulle bruges ved vandet. Vi var begge trætte ovenpå Ravello vandreturen dagen før. Efter en god morgenmad pakkede vi badetøjet, lidt gode bøger og sollotion – på med sandalerne og vi daskede de små 200 meter ned til vandet.

Langs strandpromenaden er der flere steder, hvor både liggestole, parasoller og håndklæder kan lejes og vi fandt et sted, hvor priserne var overkommelige og slog os ned. Som minutterne skred frem, steg temperaturen og solen blev varmere og varmere og varmere og efter kort tid sprang vi i bølgen blå første gang 🙂 Det var køligt, svalende og ualmindeligt skønt 🙂 Stranden er en sandstrand med mikroskopiske små sten, men ude i vandet er der kun sten. Dog er disse sten bløde, runde og lækre at stå på – ingen hårde flader eller skarpe kanter. Bølgernes skvulpen har slebet alt det trælse af stenene og de var skønne at stå på. Vi svømmede, pjattede og hyggede os; herligt.

Efter nogle timer med solbadning, svømning og afslapning var vi dog blevet lidt lækkersultne, så vi snuppede en bid mad ved strandcafeen og imens vi spiste, lagde vi mærke til hvordan himlen pludselig skiftede farve fra smuk lysblå til mørk, grå og truende og ude over havet kunne vi se, hvordan regnen hastede ind mod land. Jeg ilede ned til vores liggestole i silende regn og pakkede tasker, håndklæder, bøger og vandflasker sammen; alle italienerne omkring mig gjorde ligeså – ved første øjekast virkede det kaotisk, men alle var rolige, smilende og højttalende – typisk italiensk 😉

Vi droppede stranden resten af dagen og gik op til vores stam isbar og spiste is, drak espresso og nød lyden af regnen, der faldt ned på den overdækkede terrasse. Efter et utal af espressoer, store mængder is og lidt vand daskede vi tilbage på hotellet, hvor vi gjorde os klar til aftenens udfordring: en ordentlig restaurant.

Nød lærer som bekendt, så jeg sprang på internettet og søgte efter gode restauranter i Minori og jeg fandt faktisk en, der så tiltalende ud; La Locanda del Pescatore. Vi besluttede os for at tage chancen – det kunne jo ikke blive værre end dagen før.

Yndlingsrestauranten 🙂

Vi fandt restauranten bag ved byens centrum i en smuk gammel bygning. Vi valgte et bord udenfor, hvor vi kunne nyde det, nu, gode vejr og byens liv.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg simpelthen skulle smage en speciel pasta, som kun laves på Amalfikysten; scialatielli pasta [udtales “sjialatiælli]. Denne pasta er tykke bånd, der varierer lidt i bredden fra by til by. Den er tykkere end spaghetti og makaroni og den er ikke hul som makaroni. Men udseendemæssigt minder den om spaghetti.

Denne pasta havde La Locanda på menukortet med muslinger til og jeg elsker muslinger og pasta, specielt i Italien, så valget var ikke svært. Min skønne mand valgte en kalvesteak i citrussauce med stegte grønsager til. Som en lille appetitvækker valgte vi lidt bruschetta med tomater.

Da de fandt ud af, at vi var på bryllupsrejse, fik vi et glas bobler på husets regning – en gestus, som vi satte pris på 🙂Italiensk til fingerspidserne 🙂

Bruschettaerne var ikke de bedste og vi kunne begge mærke skuffelsen snige sig ind på os, men vi var standhaftige og gav det en chance – hvilket var en rigtig god beslutning.Bruschettaer, som jeg kan lave bedre selv…øv øv

Da vores hovedretter kom på bordet steg humøret nogle grader, og efter tjenerens ivrige drej med peberkværnen over vores mad, kunne vi smage på det. Vi tog forsigtigt en bid hver, tyggede og saglige smil bredte sig på vores ansigter – endelig, succes! Vi havde fundet en god restaurant – vi havde i hvert fald fundet et yderst delikat og lækkert måltid mad 😀 Vi var glade, humøret steg endnu et par grader og vi prøvesmagte hinandens retter og roste maden til skyerne.Smagen er så meget bedre end udseendet, mumsSolmodne og lækre grillede grønsager

Den skønne mands kalvesteak var så mør, atden kunne tygge den med øjenvipperne og citrussaucen var så frisk og lækker, at den forsvandt som dug for solen. Min pasta og muslinger havde dejligt selskab af solmodne tomater og smagen var aldeles vidunderlig; de tykke bånd af pasta havde suget alt smagen fra de lækre friskfangede muslinger til sig og muslingerne selv var store og kødfulde; der var både blåmuslinger og hjertemuslinger og smagen var sublim.Velsmag og lækkerhed, mmmhhh

Der var ingen tvivl, dette var en gentagelse værd 🙂

Vi afsluttede måltidet med et glas iskold limoncello og traskede ned på stranden og gik en aftentur langs strandpromenaden. Efter en is (endnu en) vendte vi trætte, mætte og glade hjem til hotellet til en god nats søvn.Vores yndlings is, mums 😀

Min research hjemmefra havde resulteret i, at vi skulle på marked torsdag formiddag – der skulle eftersigende være marked hver torsdag formiddag i Minori året rundt.

Efter endnu en overdådig morgenmad på hotellet, traskede vi ned til strandpromenaden, hvor vi var sikre på, at markedet ville være. Der var ingen – der var ikke andre boder, end dem, der var der hver aften og de havde lukket. Vi undredes og gik på det lokale turistkontor, hvor de søde piger oplyste os om, at markedet kun var der om efteråret og vinteren – der var for varmt til det om sommeren. ØV!

I stedet for at bruge dagen på ingenting, gik vi op til Minoris smukkeste ruin; en gammel romersk villa, der ligger under byen. Udover en doven kat, der solede sig på en sten, var vi de eneste i ruinen og det var virkelig en oplevelse. En rig romersk herre havde nydt sit otium ved Amalfikysten i romernes storhedstid og ruinen af hans villa bød både på swimmingpool, indendørs bassiner og smukke mosaikker, wauw.Smukke mosaikker med mange år på bagenEt kig på de mange bade i villaen

Turen gik også forbi byens kirke, der var enkel at se på udefra og virkelig smuk indvendig. Mange af de store kirke i Italien er decideret vulgære i udseende; deres pompøse udstråling af kirkens magt igennem tiderne grænser vil det kvalmende, men denne smukke kirke tog fuldstændig pusten fra mig – den var flot og elegant uden at være prangende, smukt.Enkel og elegant

Efter et par varme timer i ruinen og knap så varme timer i kirken, var vi simpelthen tvunget til at finde en is, så vi kunne køle os af. Vi valgte vores stam isbar og nød den lækre mandorle is [mandel is], fyldt med små knasende stykker amaretto makron, mmmhhhIndgangen til vores yndlings issted, der også er en udsøgt konditor

Eftermiddagen brugte vi atter ved stranden – det var tiltrængt i varmen.

Torsdag aften bød atter på et besøg ved La Locanda, hvor vi havde spist aftenen før. Med glædessmil tilbød de os vores “stambord” og kom med vand, øl og hvidvin som aftenen før – herligt 🙂

Menukortet blev atter gransket og jeg måtte simpelthen have pasta igen; denne gang med muslinger og hummer. Den skønne mand valgte en lækker ravioli med skøn ricotta og spinat. Vores mad kom ind, tjeneren var der atter med peberkværnen og gav maden et par kværn peber – lækkert. Mandens ravioli vakte stor misundelse hos mig; for det første var de kæmpe store og for det andet, så smagte disse hjemmelavede kæmpebasser bare ualmindeligt skønt. Smagen var blød, lækker og cremet og den skønne pasta var perfekt. Det er den bedste ravioli jeg nogensinde har smagt og jeg er næsten sikker på, at jeg hørte englesang 🙂 Gigantisk og lækker hjemmelavet ravioli, et misundeligt mums

Min pasta med muslinger og hummer var lige så lækker, som den scialatielli jeg fik dagen før. Hummeren var helt perfekt og de friske muslinger smagte atter skønt – jeg var salig til op over begge ører og så glad for, at vi havde fundet denne skønne lille perle af en restaurant. Vi fik serveret lidt skønt surdejsbrød til og det var perfekt til at suge saucen op med. Endnu en smagsoplevelse, der var en ubetinget succes – vi gik atter glade fra La Locanda; mætter og salige 🙂Endnu en fantastisk pasta oplevelse – mundvandet løber ved billedet og mindet

Aftenen blev endnu en gang afsluttet med en is – når jeg er i Italien, så er det et must med minimum én is om dagen, gerne to og allerhelst tre 🙂

Læs med senere på ugen og se om vores madsucceser fortsatte – tredje og sidste del af rejseminderne fra den skønneste bryllupsrejse kommer senere på ugen 🙂