Rejsedagbog – Amalfikysten – del I – Viaggio di nozze

Viaggio di nozze er det italienske ord for bryllupsrejse og det er lige netop hvad vores rejse til den underskønne Amalfikyst var; vores bryllupsrejse 🙂

Hvis du er passioneret omkring Italien; landet, kulturen, historien, maden, kunsten, naturen, menneskerne – ja, stort set alt, hvad der lugter lidt af Italien, så skal du unde dig selv en rejse til Amalfikysten. Et smukkere sted i verden findes nærmest ikke – i hvert fald i mine øjne 😉

Vores rejse til Amalfikysten varede i otte dage; otte dages skønne oplevelser.

I dag får du et indblik i vores oplevelser de første dage.

Vi ankom faktisk til Napoli aftenen efter vores vidunderlige bryllup – som du hører mere om senere i min anmeldelse af Fakkelgården. Efter en enkelt overnatning i Napoli blev vi hentet i Napoli af en chauffør, der kørte os til vores hotel i Minori.Billedskønne uspolerede Minori – smukt

[Minori er en mindre by midt på Amalfikysten, der ikke er synderlig præget af turister og det er desuden Gennaro Contaldos fødeby – han er Jamie Olivers mentor, det er en af de eneste byer med en sandstrand på kysten, de har specialiseret sig i limoncello – italiensk citron likør, en speciel pasta, der kun laves der, samt en helt særlig sprød kage med citrus fyld]

Turen til Minori gik via motorvejen til Salerno og fra Salerno kørte vi nordpå igen via kystvejene eller slangen, som den kaldes i folkemunde. En utrolig smuk vej med flot panorama udsigt over kysten og en nervepirrende vej, der er utrolig smal og fyldt med sving, så modkørende trafik kan være hjertestops-fremkaldende 🙂Kystvejen på vej mod Amalfikysten

Efter ankomsten på et dejligt lyst hotel i Minori, gik vi på opdagelse i byen; små snævre gader, snore med vasketøj spændt ud over gaderne, blomster og planter i krukker over alt, italienske mænd i små klynger ved de små cafeer, der spillede kort og snakkede, små hyggelige forretninger og ro, masser af ro.Minori set fra vores altanSådan var Minori udsmykket overalt – smukt 🙂

Vi endte på en lille café tæt ved stranden og Marcello kom straks ilende med et menukort og et postkort til mig, så jeg huskede ham – og det virkede 😉 Du synes måske, at det er et billigt trick til turisterne, men vi var de eneste turister der og det var faktisk mere sødt end påtaget. Efter en god italiensk Birra Moretti – en klassisk italiensk øl, der primært laves i Toscana  –  og lidt antipasti gjorde vi som italienerne og trak os tilbage til vores hotel og tog et hvil i et par timer.Lidt lækker antipasti; bøffel mozzarella, skinker, salamier og syltede grønt – lækkert

Ovenpå et meget følelsesladet bryllup og meget lidt søvn, så trængte vi til hvilen og roen.

Vi trængte til lidt ekstra forfriskninger og tog til den eneste pave velsigende konditor i Italien; Sal di Riso. Sikke de kager, de serverer – wauw. Vi havde lidt svært ved at beherske os, så vi endte med at bestille fire forskellige lækkerbiskner, som vi delte imellem os og så er det vel ikke så slemt, vel?Tænderne løber i vand – den mørke chokoladekage var helt klart favoritten

Da aftenen brød frem fulgte vi atter i italienernes fodspor og indtog en sen middag på en smuk lokal restaurant, Il Giardiniello, hvor terrassen er overdækket af duftende jasminer og citrontræer – smukt. Delvist uvidende besluttede vi os for pizza; pizzaens fødested er Napoli og Syditalien er særlig kendt for deres pizzaer. Vi er vant til de skønne toscanske pizzaer, der er papirtynde og super sprøde. Stor var skuffelsen derfor, da vi erfarede, at pizzaerne i Syditalien er noget tykkere…. Jeg havde simpelthen ikke lavet min research godt nok. Vi spiste dog pizzaerne, der smagte gangske udmærket med lækre råvarer, men den tynde sprøde bund savnede vi.

Italiensk skinke og bøffel mozzarellaKartoffel, karl johan svampe og røget mozzarella

Maden blev afsluttet med et glas delikat limoncello og en gåtur til vandet, hvor vi beundrede det voldsomme tordenvejr, der rullede ind fra havet – smukt.

Tirsdag morgen indtog vi en overdådig morgenbuffet i hotellets restaurant; der var imponerende mængder af forskellige former for morgenmad, friske frugter, mange kager og skøn espresso i rå mængder 😀 God start på dagen 🙂

Regnen piskede ned og vi nød tiden med morgenmaden og med at sludre om dagens kommende eventyr. Vi havde besluttet os for at vandre til Ravello – en meget smuk og ganske kendt by blandt kunstnere [Wagner, D. H. Lawrence, Garbo, Bogart, Krøyer og andre]. Vi kunne se byen fra vores altan på hotellet og tænkte – igen lettere naivt – at det da kun ville tage en times tid at smutte derop.Smukke Ravello kan skimtes i baggrunden på toppen af bjerget

På det lokale turistkontor købte vi et vandre kort og spændte sandalerne fast på fødderne. Med vand i tasken og kameraet over skulderen var vi klar til at slentre af sted.

Der var lettere overskyet efter morgenens regn, så det var perfekt vejr til en gåtur – solen ville være delvist dækket af skyer hele dagen.

Efter to svedige og varme timer – solen brød frem efter en halv time (tak vejrudsigt, fordi du igen ikke passede) og et par tusind trappetrin af de høje – jeg lyver ikke; med undtagelse af de første cirka 2-300 meter på almindelig vej, var resten af turen op til Ravello på trapper, der snoede sig som en slange op ad bjerget – nåede vi endelig Ravello. Mon dette er mit fremtidige hus??? Jeg faldt for husets navn 😉

Svedige, trætte og sultne begyndte vi vores opdagelse i Ravello i den gamle Villa Rufolo. Smukke Villa Rufolo med udsigt og pergolaer 🙂

Villa Rufolo er en smuk gammel villa, der stammer fra 1200-tallet. I 1851 blev villaen købt af den skotske botaniker Sir Neville Reid, der anlagde haven med eksotiske træer og buske. Det var i denne have at Wagner blev inspireret til Klingsors have i operaen Parsifal. Hvert år i juli-september afvikles der musikalske arrangementer i Villa Rufolos have.

Efter en smuk tur rundt den gamle have fandt vi en lille restaurant, hvor vi nød en iskold øl – denne gang en Peroni – og en panini med bøffel mozzarella (endnu en lokal specialitet), solmodne tomater og lidt skinke – desserten var en skøn italiensk is (i gennemsnit spiste vi to is om dagen af disse lækre basser, mums) og så var vi klar til nye eventyr.En let frokost 🙂

Vi vandrede til den næste store seværdighed i byen: Villa Cimbrone.Paradis på jord 🙂

Villa Cimbrone er en ny villa, i forhold til villa Rufolo. Den blev bygget i 1800-tallet af en engelsk adelsmand, der forståeligt, forelskede sig i det smukke sted. Viallen er mest kendt for Greta Garbos ophold der i 1938 (sammen med sin elsker, hvilket var uhørt den gang) og for de smukke templer, tehuset og ikke mindst La Terrazza dell’Infinito – den uendelige terrasse, hvor du har en udsøgt udsigt 180 grader udover den tyrrhenske bugt og sikke en udsigt – wauw 😀Den uendelige terrasse – ord kan ikke beskrive, hvor smukt, der var….suk

Vi brugte lang tid ved villa Cimbrone – det var guddommelig smukt og svært at forlade paradis 🙂 Vi drog alligevel tilbage mod byen med et lille stop på vejen, for at nyde lidt køligt at drikke; iskold mandelmælk med smuk udsigt i tilgift, lækkert.Vanvittig lækkert og læskende, mandelmælk er min nye favorit

Tilbage i byen fik vi shoppet lidt keramik og et smuk camé vedhæng til mig – lige i dette område har man specialiseret sig i camé smykker af konkylier og de er udsøgte.

Efter shoppingen gik turen tilbage ned af bjerget mod Minori. Denne gang gik vi en anden vej og undgik derved en del trapper, dog skulle vi både passerer små stenskred, smalle stier, og smukke citronlunde, der voksede langs stien – vidunderligt 🙂

Turen tilbage til Minori tog ikke nær så lang tid, sikkert fordi vi trængte til at komme hjem og hvile fødder og ben en smule, inden vi skulle finde aftenens restaurant 😉

Tirsdagens middagsoplevelse var en ren katastrofe. Vi havde udset os en lille hyggelig restaurant og bestilte to antipasti; fyldte squashblomster med ricotta og rejer og bruschetta med tomater og tun, samt to pasta retter; en med bacon og kartofler og en med ansjos og tomater.

Forretterne kom ind og vi kiggede længe på dem; bruschettaen blev serveret i en skål og lignede mest af alt brødkrummer med noget udefinerbart snask på toppen, squash blomsten lå slattent på toppen af en klat ricotta og så mildest talt uappetitligt ud. Det smagte, desværre, som det så ud. Vi var godt skuffede og skuffelsen blev ikke mindre, da vi fik vores pastaret. Pastaen var kogt i alt for lidt vand – den var tør og klumpede sammen og det smagte simpelthen forfærdeligt.

Vi endte med at kalde tjeneren hen, sende maden retur og vi forklarede at maden var så dårlig, at vi simpelthen ikke ville betale for hovedretten. Vi endte med at betale for den ene forret og vores drikkevarer. Godt skuffede gik vi derfra med rumlende maver. For at slukke sulten en smule fandt vi en lille velbesøgt pizza bar, hvor vi bestilte et par stykker pizza og en sodavand. Det mættede, men var ikke nogen kulinarisk oplevelse.Trøstemad 🙁

Aftenen blev dog meget bedre, da vi fik vores is 🙂 En is inden vi gik på hotellet, blev lynhurtig en fast og meget god rutine 😀

De to første dage bød på smukke naturoplevelser, fantastisk kultur, søde mennesker og forfærdelig mad. Gad vide om tredje dagen blev bedre, rent madmæssigt?