Ramsløg, ramsløg, ramsløg

Jeg er gået helt i ramsløgs-selvsving. Jeg fik en kæmpe pose ramsløg af mine søde forældre i fredags og de skal bruges. Jeg havde tænkt på at lave en ramsløgspesto, men jeg har lige lavet både en basilikumpesto og en tomatpesto, så det droppede jeg igen. Nok er pesto godt og jeg elsker det, men vi skal også kunne nå at spise det 🙂

Jeg valgte derfor at tørre størstedelen af ramsløgene i ovnen, så har jeg til vinterens retter, lækkert 🙂

Jeg skyllede ramsløgene godt og lagde dem enkeltvis imellem rene viskestykker og duppede dem tørre. Derefter fordelte jeg dem på bageplader med bagepapir. Der kan være fem bageplader/riste i min ovn, så fem styk riste og bageplader blev fyldt med ramsløg.IMG_1895

Ovnen blev tændt på 30 grader og varmluft (!) Hvem skulle tro, at jeg ville bruge varmluft, men her er det altså nødvendigt, da blæseren cirkulerer luften rundt mellem pladerne og ramsløgene.

Ovnen blev fyldt og så blev den lukket næsten helt til.IMG_1898

Fugten skal kunne komme ud af ovnen, så jeg satte en grydeske i klemme ved ovnlågen, så der var en centimeters luft imellem ovn og låge.

Og så er det godt, at jeg er ret tålmodig. Efter fem timer var den første plade færdig – jeg havde byttet rundt på pladerne undervejs, for ovne varmer aldrig ens over det hele. Efter seks en halv time var de sidste færdige. De kom ud af ovnen og kølede helt af, førend de kom på lufttætte glas – et patentglas er perfekt til formålet 🙂IMG_1949Jeg begyndte med dette glas, men de kunne ikke være der, så jeg skiftede til patentglasset. Ti plader med ramsløg fylder en del 🙂

Jeg eksperimenterede også med ramsløgssalt, og første version blev ikke så pæn, men den smager godt 🙂 Og er det ikke også det vigtigste? Alt skal ikke dømmes på udseendet, heller ikke ramsløgssalt 😉

Jeg skyllede og duppede en håndfuld blade, svarende til ca. 1½ dl groft skåret ramsløg.IMG_1968 De røg i min minihakker og blev hakket til en blød masse.IMG_1971 Jeg tilsatte 100 g Maldon salt – en anden flagesalt kan også bruges, men det skal være flagesalt, ellers bliver resultatet ikke godt. IMG_1972Dette blendede jeg også, indtil jeg havde en fin lysegrøn masse.IMG_1973

Første version røg i ovnen ved alt for mange grader, men det blev tørt og kom på glas.IMG_1963 Anden version får lov til at lufttørre, så det kan bevare sin flotte grønne farve og mere smag end version 1 🙂 Version 2 er ikke færdigtørret endnu, det tager nok lige et døgns tid mere, men der skal nok komme et billede på af den også 🙂

Salt eksperimentet greb lidt om sig og jeg har også eksperimenteret med en persillesalt. Jeg havde et bundt persille tilovers fra min fødselsdags i fredags, og det kunne jeg lige så godt blende også 😉IMG_1976

Persillesaltet får også lov til at lufttørre. Jeg glæder mig til det færdige resultat. Jeg kan lige smage det drysset på en portion lune nye kartofler…Nu må det godt snart være tørt! 😀

Ramsløgsaltet – version 1 – blev afprøvet til at blødkogt æg og det smagte rigtig godt, den bløde lune blomme, salt og så en snert af ramsløg, mmhh… Lækkert.

Skynd dig i skoven og pluk en stor portion ramsløg – tag dog ikke fejl af ramsløg og liljekonvaller. Du kan lugte ramsløgene, de lugter selvsagt af løg og liljekonvallerne skal du holde dig langt fra, de er giftige.

Ramsløgene er ved at gå i blomst, men blomsterne kan også spises og er dekorative på en salat, så skynd dig i skoven og pluk løs 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.