Hindbær koldskål

Hindbær koldskål

I denne skønne sommervarme er appetitten ikke altid den største og så er der ikke noget bedre end hjemmelavet koldskål til aftensmad, endnu bedre bliver det, når det er hindbær koldskål 😀Hindbær koldskålSkøn hindbær koldskål, mmmhhh

Hindbær er i sæson lige nu og de smager vidunderligt – hindbær er nok mit yndlingsbær…

Til 4 personer skal du bruge:

1 portion hjemmelavet koldskål – opskriften er uden æg og super nem at lave

250 g friske danske hindbær – eller mere, hvis du er en hindbær elsker som mig 😉

Evt. 1-2 bananer til at give lidt fylde og mæthed til de lidt mere sultne

Lav en portion hjemmelavet koldskål efter opskriften og lad den trække smag i køleskabet et par timer – du kan lave den om morgenen og så lade den stå og hygge sig i kulden, indtil den skal spises om aftenen efter en skøn varm og solrig dag ved stranden eller i haven.

Når koldskålen skal serveres, laver du de sidste forberedelser.

Mos 8 hindbær ned i hver skål – mos dem med en gaffel – det er det letteste. Fordel koldskål i skålene og rør hindbær og koldskål godt sammen, så du får en sart rosa koldskål med ydelige hindbær spor. Fordel de sidste lækre sommer hindbær i skålene og server med det samme.Hindbær koldskålSmuk marmoreret koldskål med smukke røde bær 🙂

Hvis sulten er større, end lille, så kan du tilsætte lidt banan i skiver, efter du har rørt hindbærrene ud i koldskålen.

Jeg tilsætter ikke hindbærrene til den store portion færdiglavet koldskål, da dens holdbarhed derved bliver meget kort. Der bliver næsten 2 liter koldskål ud af opskriften og derfor kan der godt være koldskål til mere end én dag. Hvis hindbærrene bliver blandet i med det samme, skal det spises samme dag.

Hvis du savner lidt knas på toppen, kan du tørriste nogle kokosflager og hakkede nødder eller mandler til de er gyldne – det tager et par minutter. Tilsæt gerne lidt flydende honning, nå de har ristet lidt – det giver dem en skøn glaseret overflade og dejlig smag. Lad kokos-nøddedrysset køle af, inden du drysser det på din hindbær koldskål 🙂

Let og lækkert til den lille sommer sult 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.