Blindsmagning – af mælk

I den forgangne uge var jeg inviteret til blindsmagning af mælk af madkommunikatør Rasmus Holmgård på vegne af Mejeriforeningen. En interessant og lærerig aften, der gjorde mig klogere på mine “mælkesmagsløg” og helt generelt på mælk; og nej – mælk er ikke bare mælk.

Arrangementet fandt sted på restaurant tabu i Aalborg og udover fagfolk, og journalister deltog både Grill & Kokkerier, Gastromand og Anne Søndergaard, der alle, som jeg, deler passionen for mad og de gode madoplevelser.                                                                                   Dyb koncentration ved blindsmagningen

I 2½ time blev vi udsat for 21 mælkesmagninger, der alle var som at kaste sig ud på det dybe vand med hovedet først; vi anede ikke, hvad vi smagte på – det var ren og skær sensorisk smagning; der blev duftet, kigget, smagt, gurglet, og smagt igen og igen.

Vi fik serveret de 21 mælkeprøver i små plastic beholdere med låg – selvfølgelig ikke alle prøver på én gang, men tre til syv ad gangen. Prøverne var 10 grader varme, med låg og med nummer og værsgo at smage, vurdere, bedømme.                                                                             Den spæde start på blindsmagningen                                                                             Det greb om sig                                                                             Mælk…er ikke bare mælk…21 prøver senere

Det lyder måske let nok, men tro mig, det er faktisk slet ikke så let – dufter mælken af græs? Smager den af dyr, af foder, af kogt mælk, af fløde, af køleskab? Er smagen metallisk, sur, sød, bitter? Hvordan ser den ud – er den gullig, er den homogen? Du er ved at fange det nu, ikk? Det er faktisk slet ikke let. 2½ times koncentration uden drøftelse af de enkelte prøver, men med afsløring af hvad vi havde smagt på…og det var spændende. I vores gæt på mælketyper kom vi vidt omkring; modermælk blev sågar nævnt og bare rolig – det fik vi ikke noget af. Alt det mælk vi smagte kom fra firbenede 🙂

Der var dog en bred enighed, ved det bord jeg sad ved, om at mælkeprøve nr. 6 og 10 var de bedste – og nu da alle blindsmagningerne er overstået, kan jeg afsløre, at det var den samme mælk i begge prøver og det var fra rød dansk malkerace fra Stensbølgård og den var virkelig god. En skøn, cremet og lækker sødmælk.

Derudover blev der også smagt fåremælk, minimælk (sikke dog en flad kop the), gedemælk (aarrgh, der trækker jeg grænsen) og dromedar/kamel mælk, som var overraskende behagelig i smagen, også selvom den var tørret og efterfølgende rehydreret og på dåse…                                                                             De mælk, der blev smagt ved blindsmagningen

Jeg begyndte mit indlæg med sætningen: mælk er ikke bare mælk og det er det virkelig ikke. Når du smager på mælk, på den måde vi gjorde, så bruger du dine smags- og lugtesanser på en anden måde end ellers (deraf sensorisk smagning) og der er faktisk stor forskel på mælk. Vi smagte både urmælk, UHT, økologisk i flere varianter, lavpasteuriseret, årstidsmælk og frisk fra stalddøren-mælk. Størstedelen af de mælk vi smagte var i den overordnede kategori, der hedder sødmælk og ovenpå blindsmagningen kan jeg godt afsløre, at det eneste mælk, der findes i mit køleskab nu og fremover er og bliver sødmælk. Alt andet er bandlyst – sikke dog en tam fornemmelse at smage minimælk ved en blindsmagning – den gennemgående smag var smagen af køleskab eller som at stikke tungen ud af vinduet og smage…ingenting.

Jeg blev meget klogere på mælk, og på hvordan dyrenes foder spiller en rolle i mælkens smag, duft og udseende og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg får aldrig det samme forhold til mælk igen, som jeg havde før blindsmagningen.

Ovenpå den lange blindsmagning, som blev suppleret med et oplæg ved en lokal økologisk landmand, blev vi trakteret med lækker mad og tilhørende vine. Når man er i Rom, så gør som romerne; vi var på tabu, så vi sluttede blindsmagningen med en delikat middag ved køkkenet på tabu. Vi blev forkælet med alt godt fra Nordjylland, fra østers, blåmuslinger, okse, tørret saltet kalvehjerte, hummer, oste, dyr, og til rabarber med skønne vine dertil. 6 retter plus det løse; en perfekt afslutning på et spændende og lærerigt arrangement.                                                Et glimt af middagen på restaurant tabu…absolut ikke den bedste billedkavlitet

Mættet på alle plan drog jeg mæt, træt, opstemt og meget klogere på mange ting, hjem til mit nu sødmælksdomineret hjem 🙂

En kæmpe stor tak til Rasmus og Mejeriforeningen for invitationen – det var en sand fornøjelse 🙂