Vinder af Kimbrerfestens kagedyst 2016

Vinder af Kimbrerfestens kagedyst 2016

Vinderen af Kimbrerfestens kagedyst 2016 blev en luftig og let chokoladekage.Kagedyst 2016 - La Dolce VitaVinderkagen 🙂

Den klassiske chokoladekage slår aldrig fejl og det gjorde den heller ikke denne gang. Susanne Andersen, der havde bagt chokoladekagen, var oppe imod andre spændende kager, men klassikeren vandt på sin lette og luftige konsistens og på selve opskriften.Kagedyst 2016 - La Dolce VitaEn skøn mørk kage

Jeg tror, at jeg nok var lige så spændt, som deltagerne i kagedysten – dette var trods alt mit første officielle arrangement, så jeg glædede mig – sikkert også fordi, jeg ikke vidste, hvor mange kager, der ville blive indskrevet til konkurrencen og hvilken slags – det er jo altid spændende 🙂

Min søde husbond var med som fotograf og han fik knipset en mængde gode billeder.

Det betød også, at vi ankom i god tid, da han skulle tage billeder af indskrivningen, og kagerne, inden jeg og de to andre dommere begyndte at fortære dem. Jeg havde derfor god tid til at vente og vente og vente og blive mere og mere spændt 😉Kagedyst 2016 - La Dolce VitaIndskrivningen er i fuld gang

Til sidst blev spændingen dog udløst og vi kunne gå i gang med bedømmelsen af kagerne.

Antallet af kager til kagedysten var, desværre, ikke så stort, men nye arrangementer kræver også lidt tilvænning fra et trofast publikum 🙂Kagedyst 2016 - La Dolce Vita

En af deltagerneKagedyst 2016 - La Dolce VitaFyldt med squash, chokolade og valnødderKagedyst 2016 - La Dolce VitaEn sød marcipan sag – og vinder af publikums favoritKagedyst 2016 - La Dolce VitaEn tæt og sød bund – hel konfektagtigKagedyst 2016 - La Dolce VitaSusanne Andersens chokoladekageKagedyst 2016 - La Dolce VitaDen farvestrålende børnekage

Jeg, og de to andre dommere, satte pris på, at der var flere kager at vælge imellem og smage på og vi fik smagt på spændende kager med marcipan, squash, chokolade, æbler og nøder.Kagedyst 2016 - La Dolce VitaDe tre dommere på hårdt arbejde – opskrifterne læses, kagerne smages og der debatteres

Der var kun en deltager i børnekategorien, men det var til gengæld også en rigtig børnekage; farvestrålende og iøjefaldende – ligesom en børnekage skal være. Der var derfor ingen tvivl om, hvem vinderen af børnekagen var og de to små poder, Dagmar og Harald, der havde bagt kagen (sikkert med lidt hjælp fra deres mor) var meget overvældet, da de skulle hente deres pokaler på scenen – men både Dagmar og Harald og deres mor var meget glade og stolte over, at de vandt i børnekategorien 🙂Kagedyst 2016 - La Dolce VitaVinder diplomerne skrives 🙂Kagedyst 2016 - La Dolce VitaVinderne af publikumspriserne udråbes af Karl fra komiteenKagedyst 2016 - La Dolce VitaVinderne af dommerpriserne udråbes af mig – Dagmar venter spændt foran scenen 🙂

Susanne Andersens opskrift på den klassiske chokoladekage er tilgængelig på Kimbrerfestens hjemmeside, hvor Dagmar og Haralds farvestrålende kage opskrift også er at finde 🙂Kagedyst 2016 - La Dolce VitaEn del af præmien til vinderen af dommernes favorit i voksenkategorien – sponsoreret af Imerco Aars

Kagedysten var et sjovt tiltag til dette års Kimbrerfest og jeg håber, at komiteen bag Kimbrerfesten har planer om at lave en kagedyst igen næste år – måske med et andet tema, måske med frit valg blandt alle former for kager, måske en bagedyst i stil med DR’s succes ‘Den Store Bagedyst’….måske, måske, måske…hvem ved – uanset hvad komiteen beslutter, så vil jeg i hvert fald gerne ligge både blog, smagsløg og tid til at være med i så spændende og sjovt et arrangement 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.