Påske mad
Påsken står for døren og den byder ofte på hyggelige sammenkomster med familie og venner. Der hygges med god mad og samvær i en dejlig uformel tone.
Min påske står på skifte af taget på den ene af vores udbygninger, men der vil stadig være plads til den gode mad og samværet med familien – det skal der være tid til 🙂
Jeg vil i dag give dig lidt ideer til påskens frokostarrangementer – og forslag til den nemme aftensmad med de skønne æg 🙂
En af mine absolutte yndlingsretter er skotske æg – blødkogte æg pakket ind i en krydret fars; det er faktisk æg og frikadelle i en skøn kombination, lækkert 🙂Æg med overraskelse
En anden favorit er mine dampede asparges med pocherede æg – denne lette ret er perfekt til både frokost og aftensmad. En delikat forårsbebuder med smukke grønne asparges og dejlige æg 🙂En smuk forårsret
Til frokostbordet kan jeg varmt anbefale en lækker laksesalat med delikat varmrøget laks, mmmhhh. Let at lave og med en virkelig skøn smag 🙂Cremet laksesalat på bund af asparges
Æggesalaten er et must på påskens frokostbord. Med den flotte grønne retro karse og den milde smag af karry og den svage note af paprika er den perfekt til både børn og voksne.En klassiker af de bedste
Den cremede kyllingeleverpaté er også god til påske frokosten. Den kan laves dagen før, så du ikke skal stresse i køkkenet lige inden gæsterne kommer. Blød, rund og skøn paté
De traditionelle skidne æg er heller ikke til at komme uden om til påske. De kan både serveres til frokost, som den lune ret, og til aftensmad, hvor de både mætter og er hurtige at lave 🙂Enkelt, smukt og velsmagende
Æg hører påsken til og der er ikke nogen bedre måde at bruge dem på, end i en skøn omelet med spinat og varmrøget laks. Denne lækre og farvestrålende sag er skøn til aftensmad eller til en god mættende frokost, hvor den sagtens kan stå alene på frokostbordet 🙂Fyldig, farvestrålende og lækker – god til aften og frokost
Tunsalaten som ofte er på bordet hjemme hos os, er også rigtig god til påskefrokosten. Den milde smag er perfekt til børn og fiske-kræsne voksne.Smagfuld og i dejligt selskab med syrlige cornichoner
Avocado- rejesalaten er et grønt indslag til frokost, som både er køn at se på og som smager godt. De skønne rejer og den cremede avocado klæder hinanden perfekt. En nem og lækker lille frokostret 🙂Skøn sag i påskegul beholder 🙂
Påskens dessert giver jeg dig opskriften på senere på ugen; den er smuk sart gul, luftig og delikat – perfekt som afslutning på påskefrokosten eller påskemiddagen 🙂