Salvie salt

Salvie salt

Salvie salt er en skøn krydderurtesalt, der lige giver det sidste smags pift til din mad – farven er ikke fantastisk, men smagen er vidunderlig.

Hvis du ligesom jeg er ved at drukne i salvie i din have, så er det nu du skal følge med 🙂

Pluk en pokkers masse blade, skyl dem godt i store mængder koldt vand. Dup dem tørre i rene viskestykker og læg dem så til tørre på dobbelt lag køkkenrulle, selvfølgelig kun i ét lag. Dog kan du lægge to stukker køkkenrulle imellem hver lag salvieblade, så du ikke ender med salvie i hele huset 🙂

Lad bladene tørre ved stuetemperatur og ikke i direkte sol i ca. 4-5 dage. Du kan mærke på dem om de er gennem tørre, hvis de let vil knække, så er de perfekte 🙂

Du kan sagtens gemme de tørre blade i et tætsluttende glas og bruge dem i løbet af vinteren i din madlavning eller til the, men du kan også lave den lækreste salvie salt af dem 🙂

Til to halvsmå glas salviesalt skal du bruge:

20 g tørrede salvieblade – det er ret mange

150 g flagesalt eller groft havsalt

Prop salviebladene og saltet i en minihakker eller en foodprocessor og giv det en ordentlig omgang, indtil bladene er knust til fint pulver og blandet godt sammen med saltet.

Kom den velduftende salt på små tætsluttende glas og du har den lækreste hjemmelavede salvie salt til det næste lange stykke tid.

Et lille glas salvie salt er i øvrigt en skøn lille værtindegave, der vil vække lykke ved modtageren 🙂

Salvie saltet smager fantastisk godt til kylling, fisk, kalv og sågar en lille smule ovenpå æggemaden gør underværker og løfter den, nogle gange triste, æggemad til en himmerigs mundfuld. Jeg elsker salvie og denne salt erstatter ofte min almindelige havsalt, hvis jeg føler at min mad mangler en smule salt.

Skynd dig ud og pluk dine salvie tom for blade, lav saltet og det er ren win win – du får brugt din skønne salvie og du får den lækreste salt til lang tids brug 🙂

Buon appetito!



2 thoughts on “Salvie salt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.