Psssttt…er du der?
Psssttt…er du der???
Efter godt to måneders stilhed herinde i mit skønne lille univers, er jeg så småt ved at få det bedre ovenpå vores ulykke. Der er, ifølge lægerne, noget vej endnu, men jeg kan mærke, at det bliver bedre hver dag 🙂 Det værste er faktisk, at min hjerne ikke helt vil som jeg vil – den glemmer ting, bliver forvirret og kan nogle gange ikke finde vej… Jeg tager det dog roligt – den skal bare have tid; ligesom en god vin, en god ost og godt kød – alting tager tid 🙂
Imens jeg har gået i min egen lille verden og fundet energien og kræfterne frem igen, har min hjerne alligevel haft overskud til at tænke løs – så godt som den nu kan 😉
Resultatet er, at jeg kan fortælle dig, at La Dolce Vita skal have en lillesøster – min kære madblog får en havesøster 🙂 Med købet af vores skønne hjem med en fantastisk have, så jeg muligheden for at give dig et indblik i mine udfordringer som ny-udsprunget haveejer 😀 😀 Søstersiden er stadig underopbygning, men du får hende, forhåbentlig, snart at se.
De første par opskrifter er også på vej til dig; i morgen får du den første – en skøn pærekage med ingefær. Perfekt til efterårshygge 🙂
Du bliver heller ikke snydt for den sidste fortælling fra vores fantastiske bryllupsrejse eller en anmeldelse/fortælling fra vores vidunderlige bryllup i smukke Sønderjylland 🙂
Kig forbi igen i morgen – jeg er tilbage 😀
Det var dejligt at høre fra dig igen, og høre at det nu går fremad.
Jeg har savnet dine optimistiske kommentarer til dine madopskrifter og livet omkring dig i Himmerland.
Vi kommer tit til Himmerland, da vi har et lille sommerhus ved Madumsø, som du bestemt må kende.
Glæder mig til at høre nyt fra madfronten i morgen.
Venlig hilsen
Annette
Kære Annette,
Tak for dine søde ord – det gør mig glad helt ned i tæerne at høre, at mine glade opskrifter og små historier fra mit liv og min dagligdag vækker glæde hos dig 🙂
Madumsø og området omkring er utrolig smukt – et skønt sted at have sommerhus 🙂 Hver sommer bader vi i Madumsø; der tager vi hellere hen, end til stranden, så jeg kender området rigtig godt 🙂
Jeg håber, at pærekagen inspirere dig til en smuttur i køkkenet for at lave lidt hjemmebag 😉
Kh Helene