Pocherede æg

Pocherede æg

Pocherede æg smager lækkert, og det er faktisk rigtig let at lave – denne opskrift på nemme pocherede æg, vil du elske 🙂Pocherede ægLækker morgenmad

Du har måske, ligesom jeg har haft, en udefinerbar frygt for at lave dem – æggene skal være friske, der skal eddike i vandet, eller også skal der ikke, vandet skal være i bevægelse eller også skal det ikke, vandet må ikke koge for meget eller også så skal det. Kan du følge mig?

Den gode Jamie Oliver gav mig en dag løsningen – så nu kan jeg dele den med dig 🙂

Verden letteste pocherede æg, selv børn kan lave dem 🙂Pocherede ægSmukt

Denne opskrift giver dig mulighed for at bruge æg, der ikke er nylagte, du skal ikke bruge eddike, og vandet skal ikke være mere i bevægelse, end det er, når det koger – skønt 😀

Du skal bruge en mellemstor gryde halvfyldt med vand, en lille skål, f.eks. en ramekin, per æg, madfilm, der kan tåle varme og et æg per person.

Bring vandet til kog i gryden.

For hver ramekin med to lag film, filmen skal være en del større en ramekinen. Du kan eventuel smøre en smule smagsneutral olie på filmen, når du har foret skålen – bare to dråber – det er ikke som sådan nødvendigt, men du kan gøre det 🙂Pocherede ægÆgget er puttet

Slå ægget ud i den filmforede ramekin og saml filmen om ægget. Filmen skal slutte helt tæt om ægget, så der ikke trænger vand ind til det.

Kom ægget i filmen ned i det kogende vand og lad det hygge sig der i 4 minutter.

Jeg sætter spidsen af filmen fast i kanten mellem gryden og låget, så det er lettere at få ægget op af vandet igen.

Tag ægget op af gryden og vend det forsigtigt ud på et stykke ristet brød, dampede asparges eller ovenpå en lækker salat. Kværn lidt peber over og server med det samme 🙂Pocherede ægSmukke farver

Voila, pocheret æg på den nemme måde 🙂Pocherede ægSolgul flydende blomme, mmmhhh

Pocherede æg er super sunde, de smager lækkert og så giver de en fantastisk start på dagen. Når det er så let at lave pocheret æg, som her, så behøver du aldrig mere at lave blødkogte æg og du kan blære dig lidt overfor familien, der måske ikke kender denne opskrift 😉Pocherede ægLækkert og smukt 🙂

Jeg har lavet pocheret æg med ovnstegt bacon, ovnbagte tomater, frisk basilikum og lidt ristet brød serveret med lidt frisk frugt og så har du verdens bedste morgenmad, mums 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.