Pizza Bianco
Jeg elsker pizza! Der er absolut ingen tvivl om, at pizza er en af mine yndlingsspiser. Det skal dog ikke være den “danske” variant – meget tyk bund, masser af fyld (hovedsagelig dårlige varianter af skinke, cocktailpøler, champignon fra glas og så videre i den stil – du ved, hvad jeg mener). Nej, grunden til at pizzaen er en af mine absolutte yndlingsspiser er, at jeg laver den “italienske” variant – papirtynd bund og få, men lækre ingredienser af de bedste råvarer – mums 🙂
I går blev jeg inspireret af Gorm Wisweh i Go’Morgen Danmark. Han lavede en klassiker, pizza Bianco. Det er nærmest 100 år siden jeg sidst lavede pizza Bianco, så det er let at gætte, hvad menuen var herhjemme i går aftes til aftensmad, pizza Bianco 🙂
Jeg har tre favoritter blandt disse lækre, papirstynde pizzaer – klassikeren med rigtig lækker parmaskinke eller den gode tynde kogte skinke og rucola, den italienske salami med tynde skiver svampe og pizza Bianco 🙂
Opskriften på pizzabunden er den samme til alle tre – den eneste variation er fyldet. I dag får du opskriften på pizza Bianco, og de andre følger sikkert snart 🙂
Til fire personer skal du bruge følgende:
Pizzadej til to bunde:
25 g gær
1,5 dl lunken vand
1 tsk. fint salt
½ tsk. rørsukker
2 spsk. ekstra jomfru olivenolie
100 g. durummel/italiensk type 00 mel
ca. 125 g hvedemel
Tænd ovnen på max varme – ikke varmluft, så får du en tør og kedelig pizza. Har du en pizzasten, smider du den i ovnen, når du tænder ovnen. har du ikke en pizzasten, så sætter du en bageplade ind (uden bagepapir på) og lader den blive drønvarm sammen med ovnen.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Rør kort. Tilsæt den italienske mel og rør. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Endelig ikke for meget, så bliver dejen tør og du får svært ved at rulle den ud. Lige præcis nok til, at dejen bliver blød og elastisk. Dejen skal æltes rigtig godt – se Tips og Tricks om æltning.
Læg dejen i en meldrysset skål, læg et klæde over og lad den hæve i 30 minutter.
Til fyldet skal du bruge:
2 store bagekartofler
2 klumper frisk bøffelmozzarella (revet mozzarella eller andet revet ost, duer bare ikke)
4 fed hvidløg
6 kviste frisk rosmarin
Ekstra jomfru olivenolie
Evt. et par håndfulde rucola
Skræl kartoflerne og skyl dem godt. Snit hver kartoffel i ultra tynde skiver – brug et mandolinjern. Skiverne skal ikke være tykkere end 1 mm. Bræk mozzarellaen i små stykker – den skal ikke skæres. Skærer du mozzarellaen får du ikke den gode smelte effekt – den opnår du kun ved at brække den i stykker. Pil hvidløgsfeddene og snit dem i lige så tynde skiver, som kartoflerne – brug mandolinjernet, men pas på dine fingre 🙂 Skyl rosmarinen.
Find et stykke bagepapir frem og din kagerulle. Del dejen i to, når den har hævet færdig. Drys mele på bordet og rul dejen rigtig tyndt ud. Det kan godt lade sig gøre, selvom du synes at dejklumpen er ret lille. Det skal den være for, at du får den lækre tynde bund.
Læg dejen på bagepapiret og tag bagepladen ud af ovnen. Træk bagepapiret over på bagepladen og sæt pizzaen midt i ovnen i ca. 2 minutter – ikke længere end det!
Tag bagepladen ud og fordel den ene kugle mozzarella i de små stykker på bunden og fordel derefter to af hvidløgsfeddene ovenpå. Top med den ene kartoffel i de tynde skiver – det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Den skal ikke drukne i fyld.
Slut af med at pille rosmarinen af kvistene og fordel dem på toppen.
Ind med pizzaen igen og bag den til den bliver gylden. Det tager mellem 5 og 10 minutter.
Tag pizzaen ud og krydr dem med havsalt og friskkværnet peber, top med ekstra jomfruolivenolie.
Del pizzaen i fire og server rygende varm.
Hvis du er til rucola, kan du fordele lidt rucola på toppen og drisle lidt ekstra olie over.
Den smager så godt – alle ingredienserne træder frem og smager forrygende sammen. Selv min kød-glade kæreste savnede slet ikke kødet. Den er enkel og delikat – lige som jeg kan lide mine pizzaer.
Jeg skal snart lave pizza igen – denne gang skal det vist være klassikeren – parmaskinke og rucola, mmhh…
I dag skal jeg eksperimentere lidt i køkkenet, som jeg jo næsten gør hver weekend 😉 Jeg skal lave lavendelsukker og krydderolier – det bliver spændende og jeg glæder mig til resultatet. Jeg er sikker på, at det bliver godt. Derudover skal jeg langtidsstege en oksemørbrad til aftensmaden – kæresten trænger uden tvivl til en god middag i aften, efter en hel dag på nakken af mountainbiken på instruktøruddannelse i ja, mountainbike 🙂
I morgen kan du høre om mit resultat på lavendel sukker og så står dagen i morgen på bagning af hyldeblomst cupcakes til mine søde kollegaer til arbejde mandag og rugbrød til næste uges madpakker – jeg får vist en travl weekend 🙂
Det ser vildt godt ud! Der er virkelig ikke noget værre end en franskbrødsagtig bund med dårlig ost og tomatsovs, der mest af alt minder om ketchup, toppet med mystisk kødfyld!
Vi skal have pizza bianco i aften, men jeg tænker, at jeg vil variere den med lidt basilikum pesto og så stege noget serrano ved siden af, og så lægge de sprøde skiver oven på den færdigbagte pizza 🙂
Hilsen Nadja
cinnamonplease.blogspot.com
Kære Nadja,
Det er lige præcis sådan jeg har det med de fordanskede versioner af pizza.
Basilikum pesto lyder slet ikke som nogen dårlig tilføjelse til biancoen – jeg er spændt på at høre resultatet 🙂
Sprødstegt serrano er altid godt og kan spises til det meste 🙂
Kh Helene 🙂