Den her opskrift giver en kæmpe portion tomatpesto, men som med basilikumpestoen, skulle denne også kunne fryses ned. Den smager lækkert af tomat og en smule af parmesanost.Tomatpestoen er i skålen til venstre.
175 g soltørret tomat – gerne dem i olie
50 g mandler
30 g friskrevet parmesanost
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1½ dl vand
Det lyder lidt underligt med vand i en pestoen, men olivenolien duer ikke til at “fortynde” den med. Den bliver alt for kraftig i smagen.
Kom alle ingredienserne i en blender, undtagen vandet. Blend for fuld drøn til det får pesto konsistens. Tilsæt vandet lidt af gangen, indtil massen har den konsistens og smag, som du ønsker. Hurtigt nemt og lækkert 🙂