Dr. Birchers Müesli

En lækker og sund morgenmad, der mætter godt og længe uden at falde tungt i maven.

Til to personer eller til to morgener (eller en morgen og en eftermiddagssnack ;-)):

Hov for resten, du skal starte aftenen før, du skal spise det til morgenmad.

75 g fint valsede havregryn – jeg har ikke afprøvet det med grov valset havregryn

2 1/4 dl minimælk

½ dl æblejuice

½ -1 revet æble

1 dl youghurt natural – endelig ikke frugt youghurt

1 spsk Akaciehonning

1-2 spsk af din yndlingsmüsli

Friske bær eller frisk frugt

Jeg ved godt, at der skal mange ting i, men det smager himmelsk. Nogle gange spiser jeg det kun med frugt (Bærrene/frugten og/eller müsli er valgfrie – bare brug en af delene), andre gange med müsli og nogle gange med begge dele 🙂

Aftenen før: Bland havregryn, mælk og æblejuice (appelsinjuice kan ikke bruges, heller ikke tropisk juice, de er for syrlige) i en mindre skål, dæk med film og sæt i køleskabet natten over.IMG_2003

Om morgenen: Tag skålen ud af køleskabet, bland revet æble, honning og youghurt i. Rør rundt og drys dit favorit fyld over. Sæt dig ned i din yndlingsstol, tag en skefuld og nyd det 🙂

Jeg glemte at tage et billede i morges, da jeg lavede sidste portion 🙁

Det smager super godt og er rigtig lækkert. Det falder ikke så tungt i maven, som mange andre morgenmadsprodukter – hjemmelavet eller ej – gør. Det giver god energi i lang tid, fordi de kulhydrater, der er i havregryn, frigives langsomt og dermed bliver dit blodsukker holdt stabilt i længere tid, og derfor bliver du heller ikke overfaldet af den søde tand midt på formiddagen. Det er ren win-win 😀


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.