Ærtesuppe

En skøn grøn forret, der kan spises hele året rundt. Den er også perfekt som en let frokost eller en lille hovedret med lidt godt brød til. ÆrtesuppeFlot grøn suppe med glinsende trøffelolie på toppen

Denne opskrift passer til en lille forret til fire personer eller til en let frokost til to personer.

Du skal bruge:

2 skalotteløg

1 dl hvidvin – gerne en tør – jeg har altid en hvidvin med skruelåg i mit køleskab til brug til madlavning

125 g kartofler

1 tsk. tørret timian

½ liter vand

1 hønsebouillonterning

250 g fine frosne ærter

Lidt trøffelolie

Havsalt og friskkværnet peber

Pil og hak skalotteløgene fint. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Kom skalotteløg og hvidvin i en mellemstor gryde og bring det til kog. Lad hvidvinen koge næsten helt væk. Tilsæt kartoflerne, timian, vand og hønsebouillon og læg låg på gryden. Lad kartoflerne koge i 20-25 minutter, de skal være møre. Tilsæt ærterne og lad dem blive varme – de må ikke koge. Tag gryden af varmen og blend suppen godt med en stavblender. Som altid – pas på – det kan sprøjte og det er meget varmt. Suppen skal være helt uden klumper, så du skal blende den rigtigt godt.

Sæt gryden tilbage på blusset og lad den lige kort koge op. Smag til med lidt havsalt og friskkværnet peber. Hæld suppen i fire små skåle og dryp lidt lækkert trøffelolie på toppen. Det giver en skøn smag til den fine smag af ærter.ÆrtesuppeSuppen har en flot grøn farve, dejlig cremet konsistens og skøn smag af ærter. Den er super sund og er let at lave.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.