Lakridskys eller kyskager med lakrids passer perfekt til sommerens søde desserter. De små smukke kyskager er perfekte i selskab med skøn hjemmelavet is, smukke solmodne jordbær, frække røde kirsebær og andre lækre frugter og bær 🙂Smuk sommerdessert, mmmhhh
Når sommeren bager ned over os, så falder appetitten og trangen til søde sager bliver væsentligt mindre – bortset fra trangen til læskende is 😉 og når der så viser sig en smule trang til noget sødt, så er disse smukke kyskager med lakrids, det perfekte valg; de er lette og luftige, søde og spicy, knasende og seje – de er perfekte 🙂Lette og luftige søde kys med lakrids
Til en stor portion – som hurtigt forsvinder i sommerens varme – skal du bruge:
5 pasteuriserede æggehvider
250 g rørsukker
4 tsk. vanilje essens
Lakridspulver – gerne Urtekrams rålakrids – den smager SÅ godt
Tænd ovnen på 100 grader – ikke varmluft.
Kom bagepapir på to bageplader.Bobler af sødme
Kom æggehviderne op i en ren skål og pisk dem næsten stive. Når de er næsten stive, tilsætter du – imens du stadig pisker – sukkeret lidt af gangen.
Efter sukkeret er tilsæt, hælder du forsigtigt vaniljeessensen ned i den smukke luftige sky af hvidt.
Pisk marengsen, som det jo er, i yderligere 7-10 minutter, indtil sukkeret er opløst. Du kan teste om sukkeret er opløst ved at tage en smule marengs imellem dine fingre og gnide let. Hvis du kan mærke sukkeret, skal det piskes lidt længere.
Det er lettest at bruge en køkkenmaskine til denne opgave, men en almindelig håndpisker kan også godt klare det.
Kom den lette og luftige masse op i en stor sprøjtepose eller en stor frostpose (det bruger jeg oftest). Hvis du bruger en frostpose, skal du klippe et 1 cm hul i det ene hjørne.
Lav kyskager på bagepladerne – de skal være cirka 4 cm i diameter og 3 cm høje.
Når du har fordelt alt den skønne og lette marengs i små fine kyskager, tager du lidt koldt vand på dine fingre og dupper forsigtigt den spidse top på hver kyskage lidt ned.
Drys til sidst kyskagerne med det skønne rålakridspulver – et godt nip til hver kage er passende.
Bag kagerne i ovnen – en plade ad gangen – i 80 minutter. Tag dem ud, når de er bagte og lad dem stå på bagepladen i to minutter – lad det køle af til sidst på en rist.Skyer af sødme og lakrids, mums
Pak de små skønne luftige skyer i lufttætte dåser.
Det mørke nip lakridspulver giver et skønt krydret modspil til kyskagens søde smag. Overfladen er sprød, skrøbelig og krakelerer let. Midten er let sej, ligesom jeg kan lide det, og blandingen af den sprøde overflade og den seje midte gør denne kyskage med lakrids til en skøn lille yndlingssag, der tilfredsstiller den søde tand.Sødt, let og lækkert 🙂
Serveret med lidt frugt og bær eller sammen med skøn is har du en dejlig let sommerdessert, mmmhhh 🙂