Denne lækre krydrede sandkage, inspireret af Hummingbird Bakery, er en skøn sag, der passer perfekt til en kop the eller kaffe. Smuk, gylden og lækker
Sikke en lækkerbisken, let, skøn og fyldt med den dejligste smag af julekrydderier, mums 🙂
Til en kage til ca 8 personer skal du bruge:
190 g stuetempereret smør af den gode slags + en smule til formen
190 g rørsukker
190 g hvedemel + en smule til formen
3 store æg fra en glad høne
1½ tsk. bagepulver
1 nip fint salt
25 g skyr
1½ tsk. vaniljeessens
1 dl julesirup
Smør en lille sandkage form på 20x11x7 cm med lidt godt smør og drys lidt hvedemel i den. Ryst formen rundt, så melet fordeler sig over det hele.
Tænd ovnen på 170 grader – ikke varmluft.
Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene et ad gangen, imens du pisker. Brug eventuelt en køkkenmaskine, så du har begge hænder fri.
Sigt mel, bagepulver og salt ned i en skål og kom det derefter ned i smør-æggeblandingen, en smule ad gangen, stadig under omrøring.
Tilsæt til sidst skyr og vaniljeessensen.
Rør dejen sammen ved middel hastighed i 4-5 minutter og fordel den herefter i formen.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 50 minutter.
Begynd med 40 minutter og hold øje med kagen. Den kan let blive mørk på toppen og så skal den lige dækkes med lidt stanniol. Efter 40 minutters bagetid, kan du mærke efter med en kødnål om den skal have mere. Der må ikke hænge dej ved nålen.
Bag kagen til den er færdig og tag den ud af ovnen.
Lad kagen blive i ovnen og fordel forsigtigt en smule julesirup på toppen af den. Lad siruppen trænge ned i kagen og kom en ny portion på. Det skal gøres imens kagen er varm, så den rigtig kan suge den gode smag til sig.
Fortsæt med at dryppe sirup på kagen, indtil du har brugt det hele.Vidunderlig kage fyldt med smag, mmmhhh
Lad kagen køle af i formen indtil den er helt kold og vend den så forsigtigt ud.
Server kagen til en kop god kaffe eller the.
Den smager dejligt af julekrydderier og den har en let og luftig konsistens, der gør at den nærmest smelter i munden. Det er en vidunderlig kage, der bare vil spises med det samme 🙂Luftig, let og lækker 😀
Kagen smager allerbedst dagen efter bagning og skal gerne spises indenfor et par dage – det kommer faktisk helt af sig selv, for du vil ikke kunne lade den være i fred 😉