Julemarcipanbrød

Dette lille og lækre marcipanbrød får din mund til at synge af juleglæde 🙂 Det smager simpelthen fantastisk af jul.

Til 20 stk. julemarcipanbrød skal du bruge:JulemaricpanbrødSkønne julebidder 🙂

200 g god marcipan

2 tsk. stødt kanel

1 tsk. stødt nellike

½ tsk. stødt ingefær

200 g mørk eller mælkechokolade

Bland alle ingredienserne godt i en skål. Det er lettest at ælte krydderierne ind i marcipanen med hænderne. Lav 20 små marcipanbrød og sæt dem på et stykke bagepapir på et skærebræt eller en plade. Sæt dem køligt i 1 time.

Det er bedst at lade marcipankonfekt tørre lidt ind i overfladen, inden det skal overtrækkes med smeltet chokolade, så er det nemlig lettere at overtrække.

Smelt mørk eller mælkechokolade over vandbad eller i en chokoladesmelter – jeg har en chokolade smelter, som jeg altid bruger, når jeg laver konfekt. Den tempererer chokoladen perfekt, og den er let at bruge. Dyp marcipanbrødene et ad gangen i chokoladen, bank forsigtigt overskydende chokolade af og læg marcipanbrødene til tørring på et stykke bagepapir på en bageplade. Drys med lidt mandelsplitter. Når du har dyppet alle marcipanbrødene og pyntet dem, skal marcipanbrødene sættes køligt, indtil chokoladen er størknet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.