Jule cupcakes

Jule cupcakes

Skønne kager er altid lækre og når kagerne bliver så skønne, som disse lækre jule cupcakes, så er jeg solgt. En skønnere jule cupcake, skal du lede længe efter 🙂

Jule cupcakes

Smukke julekager med “sne” på toppen

De skønherlige kager er derfor et fantastisk alternativ til æbleskiver og andre traditionelle julespiser af den søde slags.

Disse dejlige jule cupcakes har en skøn smag af mandler, krydderier og tørret frugt, mmmhhh 😀

Til 16 lækre cupcakes skal du bruge:

125 g tørrede tranebær

75 g rosiner

100 g tørrede abrikoser skåret i små tern

1 dl rom

200 g stuetempereret smør af den gode slags

200 g brun farin

4 store æg fra en glad høne

160 g hvedemel

60 mandelmel

1 tsk. brunt bagepulver – det bagepulver, der bruges til engelsk krydderkage

Lad ikke rommen afskrække dig – børn kan sagtens spise disse cupcakes også, rommen kan ikke smages og alkoholens effekt forsvinder i ovnens varme 🙂

Læg de tre slags tørrede frugter i blød i rommen i 2 timer. Vend rundt i frugterne engang imellem, så de alle kan suge lidt af den gode rom til sig – du vil lægge mærke til, at de i løbet af de to timer bliver blødere og rundere – de suger simpelthen al den gode rom til sig og bliver endnu mere lækre 🙂

Når de to timer er gået, kan du begynde på selve dejen til dine første jule cupcakes.

Tænd ovnen på 190 grader – ikke varmluft.

Pisk smør og sukker helt blødt og cremet. Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk godt imellem hver æg.

Sigt mel, mandelmel og det brune bagepulver sammen i en skål. Rør det i smør-sukker-æggeblandingen imens du pisker ved lav hastighed – husk den lave hastighed, ellers får du et dejligt snehvidt køkken – jeg taler af erfaring 😉

Tilsæt til sidst de udblødet frugter med den smule rom, der eventuelt er tilbage i skålen.

Pisk dejen godt sammen og fordel den i 16 store cupcakes forme – de store amerikanske med krave.

Bag de lækre cupcakes midt i ovnen i cirka 20 minutter – mærk efter med en kødnål om der sidder dej ved – hvis der sidder dej ved, så skal de have lidt ekstra tid. Begynd med en bagetid på 17 minutter – ovnvarme varierer fra ovn til ovn, derfor kan bagetiden også varierer.Jule cupcakesFærdigbagte og gyldne

Lad disse lækre gyldne brune velduftende basser køle af, inden du smører denne lækre og meget vanedannende topping ovenpå dem.Jule cupcakesGuddommelige kager 😉

Topping

500 g flormelis – det er en hel pakke og det skal der bruges

160 g stuetempereret smør af den gode slags

½ dl mælk fra en sød ko

½ tsk. mandelessens

Evt. farvet krymmel eller spiseligt glimmer til den sidste finish

Kom flormelis og det bløde smør op i en stor skål og pisk det sammen til det gryner. Tilsæt langsomt mælken, imens du stadig pisker, og skru op for hastigheden på din pisker og pisk toppingen lys og luftig. Tilsæt mandelessensen og pisk godt sammen.

Smør den lækre, mandelduftende topping på de afkølede kager, sæt dem på køl, gerne til dagen efter og server dem let afkølede.Jule cupcakesLækre kager i fin indpakning med snehvid topping, mmmhhh

Du kan også servere kagerne med det samme, uden turen i køleskabet, men en overnatning i kulden gør kagerne tunge, tætte og konfektagtigt-gode.

Begge varianter, med og uden køl, smager fantastisk, men den afkølede tunge variant er uden tvivl den bedste 🙂

Husk desuden, at kagerne skal opbevares på køl, når de har fået topping på, da den indeholder smør og mælk.

Den lækre topping har en forførende smag af mandel og amaretto og bunden dufter og smager vidunderligt af alt det bedste fra jul – lækre krydderier og de skønne frugter, der er bløde og lækre, mums. Jule cupcakesSmukke tørrede abrikoser og tranebær kigger frem fra en meget uartig kage

Konsistensen på disse kager er noget helt for sig selv – uanset om de er kolde eller ej, så er de lækre. Stuetempereret uden topping minder de om krydderkagen, men med en skønnere konsistens, og køleskabskolde er de tunge, tætte og virkelig uartige – sådan rigtig julemanden-kommer-kul-i-din-sok uartige 😉Jule cupcakesGennemført lækker cupcake med skøn sne topping, lækre krydderier og smukke frugter

Disse cupcakes er stærkt vanedannende og et perfekt alternativ til æbleskiven – selv børnene vil være vilde med dem og de kan lettere hjælpe med at bage disse skønne jule cupcakes, end de kan hjælpe med at bage æbleskiver 😀

Opskriften er fra Hummingbird Bakery med et par småjusteringer fra min hånd.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.