Fransk kartoffelsalat

Fransk kartoffelsalat

Fransk kartoffelsalat er et skønt sommerligt tilbehør til sommerens lette og lækre mad. Kalenderen skriver snart juni måned og med lidt lykke og held kan både du og jeg snart tænde for grillen, smide lidt lækkert kød derpå og serverer denne skønne kartoffelsalat med franske aner dertil, mmmhhh 🙂Fransk kartoffelsalatSkøn kartoffelsalat med sennepsdressing, mums

Jeg er ikke den store kartoffel fan og det har jeg aldrig været, men nye danske kartofler, enten kolde i skiver på brød eller i en skøn kartoffelsalat; traditionel eller som denne, med franske noter, kan jeg kun elske 🙂

Til fire personer skal du bruge:

700 g nye danske kartofler

5 forårsløg

300 g grønne bønner

1 spsk. kapers

3 tsk. dijonsennep

9 tsk. olivenolie

Saft og skal af 1 økologisk citron

Havsalt og friskkværnet peberFransk kartoffelsalatSmukke farver og lækker smag

Skrab eller skyl de skønne nye kartofler godt. Skær dem i store grove tern. Kog dem til de er lige akkurat møre og dræn vandet fra dem.

Damp de grønne bønner, til de også er lige netop møre. Dræn vandet fra dem og skyl dem hurtigt over med koldt vand.

Imens kartoflerne og bønnerne hygger sig på det varme komfur, kan du mikse dressingen sammen.

Kom dijonsennep, olivenolie, skal og saften fra citronen op i en lille skål og pisk det godt sammen med et lille piskeris. Smag til med lidt havsalt og lidt friskkværnet peber.

Rens forårsløgene og behold gerne så meget af den grønne top som muligt. Snit den fint i tynde skiver.Fransk kartoffelsalatSommeren skønneste ingredienser i smuk forening

Vend de varme kartofler og bønnerne sammen med dressingen i en skål og lad kartoffelsalaten stå fem minutter og suge dressing, inden du tilsætter kapers og de snittede forårsløg. Vend rundt endnu en gang og server denne lækre franske kartoffelsalat, imens den er lun.

Den smager i øvrigt også lækkert, når den har trukket et døgn og serveres kold 🙂

De varme kartofler og lune bønner suger dressingen til sig som en badesvamp suger badevand. Når dressingen fordeles på salaten, imens grønsagerne er varme, bliver smagen af dressingen intensiveret og den trænger ind i hele grønsagen, hvilket gør kartoffelsalaten endnu mere lækker.Fransk kartoffelsalatFransk kartoffelsalat iklædt skøn dressing

Den skønne dijonsennep klæder de spæde nye kartofler og de vitaminfyldte grønne bønner. Citronens syrlighed giver et dejligt syrligt modspil til den cremede dressing, og de små bomber af kapers giver en snert af salt til kartoffelsalaten. Forårsløgenes sprødhed gør denne dejlige franske kartoffelsalat til en delikatesse til alt fra fisk, fjerkræ, kød og vildsvinefrikadeller 🙂

Den franske kartoffelslat vil være en sikker vinder på ethvert sommerbord og herhjemme bliver den et fast indslag i sommerens mange lette aftensmåltider, mmmhhh 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.