Æble selvpluk
Efterår er højsæson for skønne danske æbler og er du ikke så heldig, at du har en have med et eller flere æbletræer i, så kan du være heldig at købe skønne danske æbler i supermarkeder, på grønttorvet eller måske er du lige så heldig som mig; jeg har en lokal frugtavler næsten i min baghave og hver lørdag og søndag indtil uge 42 har han selvpluk af skønne danske æbler i sin frugtplantage.
Jeg elsker danske æbler – danske råvarer helt generelt, men der er nu noget helt fantastisk over et ny plukket, saftigt og sprødt æble – det er lidt ligesom ny plukkede danske jordbær – det er ubeskriveligt godt.
Jeg har selv tre æbletræer i min dejlige lille have, men på grund af sygdom i dem sidste år, har de brugt deres kraft på at restituere i år, i stedet for at producerer æbler, så jeg er glad for, at jeg på 8 min i bil, kan nå ud til min lokale frugtplantage og plukke alle de æbler, jeg har brug for (og mere til).
For nylig var jeg for allerførste gang, men absolut ikke sidste gang, ved Brovejens Frugtplantage for at plukke æbler – jeg skulle bare lige have et par kilo skønne danske æbler med hjem.
Plantagen er nem at finde og jeg fik parkeret min bil i vejsiden lige ved siden af gården med plantagen. Jeg gik op til stuehuset og de tilhørende udbygninger. Inde i gårdspladsen stod der en lang række af trillebøre – på vejen op til gården mødte jeg en ung mor med to små børn og en trillebør på vej ned i plantagen for at plukke æbler – så den store mængde trillebøre gav mening 🙂
Jeg listede ind i den ene udbygning, hvor der var frugtsalg – så jeg kunne egentlig springe selvpluk over og bare købe æbler, der allerede var plukket, men det var ikke det, jeg ville – jeg ville selv ud og plukke mine æbler. Udover salg af æbler, kan man også købe friskplukkede pærer og æblemost.
Jeg mødte plantagens ejer – Finn – og han tilbød en trillebør, men jeg havde taget min egen kurv med og den måtte jeg gerne bruge. Jeg blev guidet ned mod plantagen, hvor jeg ville blive mødt af en ung mand, der kunne vise mig, hvilke træer jeg måtte plukke fra.
Ud af gårdspladsen igen, ned mod min bil og videre forbi den – her mødte jeg Finns barnebarn (red. den unge mand) og han viste mig hvilke tre rækker af æbler, jeg kunne plukke fra og forklarede om de forskellige sorter – Aromaen med sit lidt kraftige skind, sødme og meget saft og Delcorfen med det lidt tyndere skind, lidt mere syrlighed og udover at være et godt spiseæble (ligesom Aroma) kan Delcorf også bruges som madæble, dvs. til grød eller til at fylde en and med. Han vejledte mig i hvilke af Delcorf æblerne jeg skulle vælge og gjorde mig opmærksom på, at jeg nok skulle lidt langt op i rækken af træer for at finde nogle store æbler, da de havde været i gang med at plukke af træerne allerede.
Vi fik også en fin snak om nogle af de sorter, som de dyrker i plantagen og jeg blev faktisk ret imponeret over hans store viden om de forskellige æblesorter. Vi aftalte, at når jeg havde plukket det jeg skulle bruge af Aroma og Delcorf, så skulle jeg finde ham igen og så ville han vise mig, hvor de gemte, deres Ingrid Marie, så jeg også kunne få nogle af dem med hjem.
Jeg startede ved den første række med Aroma og i løbet af meget kort tid, havde jeg fyldt halvdelen af min kurv med store, rødkindede velduftende æbler. Jeg satte min kurv fra mig og gik lidt rundt imellem rækkerne af Aroma æbler og nød synet af de mange æbletræer, der bugnede med store saftige æbler. Selvom der var overskyet og regn i luften gik jeg rundt med et stort smil – der er bare et eller andet over selvpluk, der gør noget godt for humøret – udover, at man selvfølgelig er ude i naturen 🙂
Jeg hentede kurven med Aroma æbler og gik op langs rækken med Delcorf – jeg fik hurtigt fundet de store æbler med små røde kinder, som var plukke modne og på meget kort tid var min kurv helt fyldt. Men jeg skulle jo stadig have lidt Ingrid Marie med hjem, så de par kilo jeg havde planlagt at plukke blev til lidt mere, kunne jeg fornemme.
Jeg gik tilbage til gården og fandt den unge mand, han fandt en pose til mine Ingrid Marie æbler, som jeg kunne købe for 5 kr. og sammen begav vi os op bagved gården, hvor der bugnede med rækker af pæretræer og endnu flere æbletræer. Han viste mig Ingrid Marien og beklagede, at de nok ikke var så store, men der havde allerede været plukkere i de rækker. Jeg syntes faktisk, at æblerne havde en flot størrelse af sorten at være og jeg fik også her hurtigt plukket mange. Jeg nød roen og stod faktisk længe og beundrede de bugnede træer, inden jeg fuldt belæsset med lidt for mange æbler, begav mig ned mod gården igen.
Den unge mand gav et godt råd til opbevaring af de mange æbler, jeg havde fået plukket, så jeg kunne forlænge holdbarheden på æblerne så længe som muligt og derved nyde dem om lang tid også – læs rådet længere nede.
I den ene udbygning stod Finn ved en stor gammeldags vægt og vejede æblerne, jeg, og andre selvplukkere, havde plukket. Jeg var blevet lidt grebet af at plukke æbler, så jeg endte med at slæbe 10 kilo lækre, sprøde og saftige, dejlige danske æbler med hjem.
Jeg nåede lige hjem med æblerne og så måtte jeg simpelthen bare smage på dem – jeg begyndte med Aromaen – det lidt kraftige skind gemte på et yderst saftigt og sødt æble, der smagte aldeles vidunderligt. Jeg spiste et halvt og den sidste halvdel guffede mine hunde i sig med stort velbehag. Delcorf æblet blev jeg også nødt til at smage på – jeg havde faktisk aldrig hørt om den sort før, så jeg var noget spændt på at smage det. Jeg blev skuffet – skuffet over, at jeg ikke havde plukket flere Delcorf, for du godeste, hvor var det dog ualmindelig lækkert – skindet var tilpas tyndt, det var knasende sprødt, ligeså saftigt som Aroma æblet og så den, for mig, perfekte kombination af sødt og tilpas syrligt – et absolut favorit æble herhjemme nu 🙂
Jeg tog en stor portion fra af alle tre sorter og resten gemte jeg ned, som den unge mand havde instrueret mig i – jeg forede en gammel æblekasse (godt jeg havde sådan en stående) med en avis, lagde et lag æbler på avisen, en ny avis ovenpå, et nyt lag æbler osv. Jeg toppede med en avis og kassen med æbler, satte jeg i mit lukkede skur, hvor der er mørkt, insektfrit og let fugtigt – de perfekte opbevaringsforhold til æbler.
Nogle af æblerne blev klargjort og kogt til æblemos, nogle lavede jeg til æblechips – jeg brugte Ingrid Marie til chipsene og de smager uforskammet godt som chips – syrligheden trænger igennem og smagen af æble er vanvittig intens. Jeg lod være med at krydre dem alle sammen og de ukrydrede smager næsten som syrligt slik og det er godt nok svært ikke at spise dem allesammen på én gang.
Det her er ikke et reklame indlæg, men en opfordring til at støtte vores lokale avlere – i stedet for at købe importeret frugt, så brug de par timer med familien på at tage ud i din lokale frugtplantage eller besøg Brovejens Frugtplantage midt imellem Viborg og Aalborg tæt ved hovedvej A13 og besøg dem gerne denne weekend.
Brovejens Frugtplantage har åbent for selvpluk hver lørdag og søndag kl. 10-16 indtil uge 42. Selvpluk til den nette sum af 9 kr. per kilo. Det er vanvittig billigt og du får en dejlig oplevelse og nogle skønne timer med familien. Et lille tip – trillebøren kan du faktisk køre dine børn rundt i og du kan bruge den som stige til at nå æblerne allerøverst oppe i træerne 😉 
Har du en have og mangler du et par frugttræer, så tilbyder Brovejens Frugtplantage faktisk også salg af frugttræer til kun 160 kr. per styk. Jeg skal helt klart derud og købe både et æbletræ og et pæretræ til min have.
Du kan læse mere om Brovejens Frugtplantage på deres Facebookside.
God æblehøst 🙂