Pizza med to slags squash

Pizza med to slags squash

Pizza med to slags squash er let aftensmad på to måder; det er let at lave og det falder let i maven. Jeg er pjattet med squash, også selvom det er ikke ligefrem er den store smagsvidunder, men den meget milde smag gør den velegnet til mange retter og yderst taknemmelig for krydderier og krydderurter og det er nok derfor, jeg er så pjattet med squash, zucchini eller courgetter om du vil – kært barn har mange navne 🙂Pizza med to slags squash - La Dolce VitaLækker med lækker på – squash i to varianter, mmmhhh

Lige i tiden har jeg ekstra travlt – jeg udvikler nye lækre opskrifter til dig, jeg forsøger at komme til bunds i bunkerne på skrivebordet og min skønne have kræver også min opmærksomhed; derfor er det rart med en hurtig ret i ny og næ og der er denne lækre og velsmagende pizza med to slags squash perfekt 🙂

Jeg bruger, når det skal gå ekstra stærkt, fuldkornstortillaer som pizza bund – på den måde kan jeg skære ned på tiden i køkkenet, når tiden ikke er til min store køkken passion. Fuldkornstortillaer er også gode, hvis der er børn i huset – på den måde kan de let få deres egen pizza med lige dét fyld, de har allermest lyst til, uden at skulle dele med andre.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaSprødt og lækkert

Jeg indrømmer gerne, at du altid kan finde en pakke fuldkornstortillaer i mit spisekammer, samt frisk mozzarella og god serranoskinke i mit køleskab – disse tre ting har reddet mig ofte i nødens stund, hvor tiden var knap og familien var sulten.

Når det ikke skal gå ekstra hurtigt, så vil jeg allerhelst have min egen hjemmelavede pizzabund; den smager vidunderligt og er lækker tynd, lige som italienerne laver den 🙂

Du vælger selv, hvilken slags du vil bruge – begge kan bruges til denne opskrift – jeg har dog brugt fuldkornstortillaerne på billederne 🙂

Til 4 personer skal du bruge:

4 fuldkornstortillaer eller en god hjemmelavet pizzabund

4 spsk. delikat basilikumpesto

2 squash

½ agurk

4 forårsløg

4 brunchpølser med højt kød indhold og gerne krydrede – jeg bruger Gourmet brunchpølser med krydderurter med 94% kød fra Aalbæk Specialiteter

2 kugler frisk mozzarella – 250 g i alt

God olivenolie

Friskkværnet peber

Lidt hvidvinseddikePizza med to slags squash - La Dolce VitaMmmmhhh, delikat pizza med fantastisk smag

Tænd ovnen på 225 grader – brug gerne varmluft.

Skyl squashen godt og lav lange tynde strimler – allerhelst med en Spirelli og har du ikke sådan en, så kan du bruge et mandolinjern. Bare du ender med lange tynde strimler 🙂

Tag halvdelen af squashen og læg den til side.

Læg tortillaerne/pizzabunden på bageplader med bagepapir. Smør tortillaerne eller pizzabunden med halvdelen af pestoen.

Skyl og rens forårsløgene. Gem så meget af den grønne top som muligt. Skær løgene i tynde ringe. Læg halvdelen til side.

Fordel den ene halvdel squash på tortillaerne/pizzabunden og drys halvdelen af forårsløgene over.

Del brunchpølserne på langs og skær dem i tynde skiver. Fordel pølsestumperne på hver tortilla/pizzabunden.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaEnkelt fyld og minimal mængde – perfekt

Disse lækre brunchpølser er så kødfulde og delikate krydrede, at den lille smule kød de bidrager med til retten er nok til at give en skøn smag til disse lækre pizzaer. Serranoskinke, som jeg ellers er stor tilhænger af, giver ikke nok smag til den milde squash. Det gør disse små frækkerter derimod.

Dræn vandet fra mozzarellaerne og bræk dem i mindre stykker. De fleste vælger at skære mozzarella i stedet for at brække den i stykker, men det er synd og skam. Du får en meget bedre smelteevne, når osten er brækket/pillet/trukket fra hinanden, og enhver italiener med respekt for sig selv ville aldrig drømme om at skære sin mozzarella i skiver, med mindre det er til en klassisk italiensk insalata caprese (tomatsalat med mozzarella og basilikum).

Fordel mozzarellaen over pizzaerne og dryp lidt god olivenolie over osten.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaSmukke, sorte prikker af peber kæler for den lækre mozzarella – smukt

Kværn til sidst lidt peber over hver pizza og smid dem i ovnen i cirka 15 minutter, måske lidt mere, til kanten er sprød og gylden og osten er boblende og lysbrun på toppen, mmmmhhhhh…..

Da du bruger varmluft, for en gangs skyld i en af mine opskrifter, kan du have alle pizzaerne inde i ovnen på én gang. Du skal måske bytte lidt rundt på dem undervejs, hvis din ovn ikke varmer jævnt over det hele.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaPizzaen hygger sig i ovnens dejlige varme og forventningens glæde er stor

Imens pizzaerne bager og bobler lystigt, laver du en lille, delikat squash-agurkesalat til at toppe dine pizzaer med – deraf pizza med to slags squash; en bagt og en rå 🙂

Skær den halve agurk over på langs og skrab kernerne ud med en teske, skær hver halvdel i tynde skiver. Bland det sidste squash, de sidste forårsløg og agurkeskiverne sammen i en skål, kværn lidt peber over og dryp med olivenolie og en smule hvidvinseddike.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaSmuk grøn salat på en næsten grøn pizza

Så snart pizzaerne er gyldne, lækre og boblende tager du dem ud af ovnen og fordeler lidt af den lækre salat midt på hver pizza. Dryp klatter af resten af pestoen rundt på pizzaerne og på salaten og server denne lækre og mættende pizza med det samme.

Smagen er mild, og alligevel dyb – de små bidder af krydret brunchpølse giver et skønt modspil til den milde squash og forårsløgenes lette bid klæder både pizza og salat. Pestoen giver, sammen med pølsen, en vidunderlig umami smag og du føler dig veltilpas helt ned i tæerne, når du spiser denne pizza, som du i øvrigt kan spise med god samvittighed, hvis du er lidt bekymret for kalorier og andet raller 😉Pizza med to slags squash - La Dolce VitaEn fryd for øjet og en fryd for ganen

Selv min, til tider, grønsagsforskrækkede mand, elsker denne pizza og spiser den med største velbehag.

Min mand er regulær kødspiser, så han protesterede lidt over den lille mængde kød på sin pizza, men da han først smagte den, var han mere end tilfreds – mængden af kød er perfekt, da pølserne er både kødfulde og krydrede.

Hvis du har en lille rest stegt bacon – to skiver passer til denne mængde – kan du smuldre dem over pizzaerne, inden de skal i ovnen. Det giver en dyb røget smag til pizzaerne, som også er yderst delikat.Pizza med to slags squash - La Dolce VitaLidt bacon sneg sig med på pizzaen – og hvor er det lækkert

Jeg elsker disse lynpizzaer, som jeg kalder dem og jeg er sikker på, at de også vil blive et hit hjemme hos dig. Jeg laver dem også nogle gange med en god tomatpesto, serranoskinke, syltede peber og frisk tomat, lækkert.

Det eneste du skal huske, hvis du bruger tortillaer til pizzabund, er at du aldrig nogensinde må overfylde dem – mængden af fyld skal være minimal og helst af god kvalitet, så får du det bedste resultat 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.