Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør
Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør er en fantastisk lille tapas bid; den lyse og milde kylling forstærker dybden i den skønne sellerismør og det sprøde æble på toppen gør denne tapas til et spiseligt kunstværk, der både knaser og smager 🙂Kunst på en tallerken
Dette indlæg er sponsoreret af BORUM DELUXE.
Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør er nr. to gourmet opskrift du får af mig. Den første var den lækre Gourmet tapas med carpaccio og sellerismør og begge tapas retter er perfekte til en julefrokost med et twist.
Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør er meget let at lave. Det, der tager længst tid er, at pochere kyllingen og det tager ikke mere end tyve minutter, så du har ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at prøve denne lækre tapas ret 🙂Gourmet tapas anretning
Til 8 lækre Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør skal du bruge:
2 pocherede kyllingebrystfileter -opskriften på pochering af kylling er længere nede i indlægget.
8 lækre sprøde rugflan fra BORUM DELUXE
8 store tsk. køleskabskoldt sellerismør fra BORUM DELUXE
1/4 rødt og sprødt dansk æble
Feldsalat, brøndkarse eller til nød almindelig karse
Pochering af kylling er super let. Du skal bruge to fine kyllingebrystfileter, de skal puttes i en gryde med 0,75 l. simrende god fond – hvis du ikke ligger inde med en god hjemmelavet fond, så kan du til nød bruge 1½ bouillonterning – gerne en blanding af kylling- og grønsagsbouillon.
Smukke kyllingebrystfileter klar til brug
Læg de to fileter i den simrende fond – den må ikke buldrekoge, den skal bare boble let. Lad fileterne simre i fonden i 10 minutter. Sluk for varmen og fjern gryden fra blusset. Lad fileterne ligge yderligere ti minutter i fonden. Tag dem op af fonden og lad dem køle af.
Du kan med fordel pochere kyllingen dagen før.
Skær fileterne i tynde skiver på ca. 1½ mm tykkelse. Skær æblebåden i mindre både og skær bådene i små, tynde skiver.Lys og lækker pocheret kylling
Læg de sprøde rugflan på et rustikt bræt, en skiferplade eller et fad og fordel en generøs teskefuld sellerismør på hver rugflan.Rugflan med sellerismør fra BORUM DELUXE
Kom to tynde skiver kylling ovenpå hver rugflan og top med lidt frisk feldsalat, brøndkarse eller almindelig karse. Kom fire små æble skiver øverst, så der kommer lidt højde på de lækre tapas.Solkysset tapas Den færdige tapa – en smagfuld lækkerbisken
De sprøde rugflan giver et fantastisk knas til denne lækre tapas og det fine drys af havsalt på dem, tilfører retten lige den mængde salt, der er nødvendig. Den milde kylling understreger dybden i sellerismørret og fremhæver smørrets krydrede sødme. Æblet giver den syrlighed og lidt ekstra knas, der, sammen med den bitre salat, gør denne tapas til en Gourmet oplevelse. Gourmet tapas med pocheret kylling og sellerismør og karse 😉
Smagen er kompleks og rund med en skøn fylde, der kæler længe for dine smagsløg.
Sammen med den lækre Gourmet tapas med carpaccio og sellerismør har du et skønt supplement til den traditionelle julefrokost.