Æg i ovn

Æg i ovn

Æg i ovn er den perfekte ret til en skøn brunch, en god weekend morgenmad eller til en forkælelseshverdag. Det er faktisk lidt en alt-i-en servering, hvor både brødet og baconen har sneget sig med. Det er meget let at lave og det smager virkelig godt 🙂Æg i ovnIndbydende og rart

Den søde mand er vild med dem og jeg tror, at det er baconen, der gør det 😉

Til to personer skal du bruge:

2 store dejlig æg fra en glad høne

2 skiver groft brød – jeg brugte faktisk bare fuldkornstoastbrød (ja du læste rigtigt, jeg havde ikke selv bagt brødet og jeg brugte toastbrød – en gang imellem må man gerne)

4 skiver bacon af god kvalitet

lidt olivenolie til at smøre to ramekiner med

10 g smør af den gode slags

Lidt friskkværnet peber

En smule havsalt

Steg baconskiverne til de er halvt færdige; de skal have lidt farve og smide lidt af fedtet.

Skær skorperne af brødet.

Smør ramekinerne med olivenolie.

Læg to baconskiver ned i hver ramekin, så de krydser hinanden på midten og stikker op i hver side.

Put forsigtigt brødskiverne ned i hver ramekin og tryk dem godt ned, så der bliver en hulning til ægget – forsigtigt, så du ikke prikker hul i brødet.

Slå et æg ud i hver brødskive.Æg i ovnKlar til ovnen 🙂

Skær smørret ud i små klatter og fordel det på kanterne af brødet, så det ikke branker under bagningen i ovnen.

Bag de skønne ægge-brød-baconherligheder ved 200 grader i ca.10 minutter.

Kværn lidt peber og drys lidt havsalt over dem, når de kommer ud af ovnen.

Server dem rygende varme i formene – du kan sagtens liste dem ud af formen, hvis du lyster – det ser faktisk ganske godt ud og de er meget lettere at spise.Æg i ovnLækker morgenanretning med skønne bær, grønt og fantastiske æg 😀

Jeg lavede en skøn lille sund anretning til med lidt skønne tomater og nogle fantastiske agurker marineret i lidt limesaft, akaciehonning og friskkværnet peber, mums.

En fornuftig, lækker og god morgenmad i en let anretning, der smager fantastisk. Brødet bliver sprødt og det suger resterne af den gode baconsmag til sig, baconen bliver knasende skøn og ægget er perfekt, med en skøn løbende blomme, mmmhhh. Den friskkværnet peber giver et dejligt bid til retten og det er en god morgenmad til både weekend og hverdag.Æg i ovnSmuk mørkegul løbende blomme – mine tænder løber i vand, mums

Du kan sågar serverer det til frokost med en grøn salat til eller lave en dobbelt portion, inklusiv salaten, og serverer det til aftensmad på de dage, hvor appetitten ikke er så stor 🙂

Min weekend byder uden tvivl på disse skønne æg i ovn med bacon og brød, lækkert 😀



2 thoughts on “Æg i ovn”

    • Kære Heidi,

      Ihh det var da dejligt at høre – og de smager lige så lækkert, som de ser ud 🙂

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.