Chunky tomatsauce

Chunky tomatsauce

En skøn italiensk  inspireret chunky tomatsauce fyldt med god smag er bare tiltrængt nogle gange. Denne minder lidt om ratatouille og det gør den absolut ikke dårligere 😉 Chunky tomatsauceSmuk solskinsret med skønne tomer af Middelhavsmad 😀

Du kan vælge at servere denne lækre chunky tomatsauce med en portion kogt pasta eller du kan servere den med lidt godt kød til. Jeg serverer den med en fuldkorns muslingepasta og lidt hurtig-lavet kødboller.

Til 3 personer skal du bruge:

1 stort løg

2-3 fed hvidløg

1 rød peberfrugt

5 store, solmodne danske tomater

1 lille håndfuld frisk timian

1 dl vand

1 squash

½ bundt frisk basilikum

Havsalt og friskkværnet peber

Feta eller frisk mozzarella til servering

Hak løg og hvidløg fint. Sæt en stor pande over middel varme og kom en god sjat olivenolie på. Når panden er varm tilsætter du løgene og lader dem sautere under jævnlig omrøring. De må ikke blive brune.

Hak imens peberen fint og tilsæt den til løgene, når de begynder at blive klare.

Lad peber og løg simre videre i 5-7 minutter. Skær imens tomaterne ud i tern. Tilsæt også dem til panden og lad dem simre med.

Krydr med havsalt og friskkværnet peber.

Skyl timianen godt og nulr bladene ned i panden til grønsagerne.

Lad grønsagerne simre, så tomaterne koger ud. Tilsæt vandet og lad grønsagerne suge det.

Imens flækker du squashen på langs og fjerne kernerne med en teske. Skær squashen ud i små tern på cirka ½ x ½ cm.

Når tomaterne er kogt ud, tilsætter du squash ternene – de skal kun lige simre med i et par minutter, så der stadig er bid i dem. Det giver en skøn kontrast til de andre møre grønsager.

Hak basilikummen fint og tilsæt også den til panden. Rør grønsagerne godt sammen og lad dem simre et øjeblik. Smag til og krydr eventuelt med lidt ekstra peber. Hvis du bruger feta, skal det i nu og så skal du huske, at feta er meget salt og derfor må du ikke oversalte dine grønsager.Chunky tomatsauceSmukke farver 🙂

Server denne skønne chunky tomatsauce med inspiration fra ratatouille til lidt lækkert pasta, et stykke groft brød eller som tilbehør til et stykke lækkert kalvekød.

Hvis du ikke bruger feta, kan du smuldr frisk mozzarella i små stykker ned i hver portion, når du servere den varme sauce. Varmen fra saucen får mozzarellaen til at smelte sammen med grønsagerne og det smager himmelsk.Chunky tomatsauceSensommer ret af den bedste slags, mums

De skønne krydderurter giver en dejlig Middelhavssmag og de lækre grønsager kommer til deres fulde ret i denne skønne og enkle sauce. Tomaterne giver en skøn sødme, og peberfrugtens lange stegetid får også sødmen frem i den – den giver en skøn dybde til retten. Squashen friske bid løfter retten til et himmelsk niveau og du kan næsten høre englene synge 😉


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.