Topping til yoghurt
Den bedste start på dagen, for mig, er en skål med skyr med skøn, knasende topping og gerne suppleret med lidt lækre bær. Det giver en god bund for en dejlig dag 🙂Skøn morgenmad 🙂
Denne topping er mit nyeste påfund og jeg er vild med den 🙂
Til en uges morgenmad skal du bruge:
50 g grofthakket mandler med skal
1 håndfuld kokosflager – du kan få kokosflager i en asiatisk forretning
2 håndfulde rugflager
1 spsk. akaciehonning
Sæt en pande over medium varme – der skal ikke fedtstof på. Kom mandlerne på og lad dem riste et par minutter. Tilsæt kokosflager og når de begynder at blive let gyldne i kanten, tilsætter du rugflagerne.
Husk at røre i det en gang imellem.
Lad det hele riste et par minutter. Tilsæt akaciehoningen og rør godt rundt. Lad det riste yderligere et par minutter.
Hæld blandingen over på en tallerken og lad den køle af, inden du kommer den på et tætsluttende glas.Knasende sprød topping med skøn smag, mmmhhh
Kom lidt skyr eller din yndlings yoghurt i en skål, put lidt lækker topping ovenpå og pynt med lidt skønne friske hindbær, jordbær eller blåbær – lige om hjørnet venter de danske jordbær og de vil smage himmelsk sammen med denne skønne, knasende topping 😀Mums 🙂
Du kan i øvrigt se denne topping på Arlas facebook side, hvor den deltager i konkurrencen om den bedste topping til yoghurt 🙂