Vaniliesirup

Som alle andre sirupper, er denne også let at lave. Bare sørg for, at dine vaniliestænger er af en rigtig god kvalitet.Vaniliesirup

Vaniliesirup kan du bruge i iskaffe, ovenpå kager, ovenpå en lækker cremet is og ja, det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser – brug til alt det, du har lyst til 🙂

150 g rørsukker

1½ dl vand

2 vaniliestænger

Flæk vaniliestængerne på langs og skrab kornene ud. Mos kornene med lidt af sukkeret på dit skærebræt. Kom vaniliekorn, vaniliestænger, vand og alt rørsukkeret op i en gryde.

Tænd for medium varme og lad din sirup komme til kog. Skru ned og lad siruppen små-simrer i 10 minutter. Den må ikke koge for længe, så bliver den grynet.

Hæld siruppen på et skoldet glas, lad gerne vaniliestængerne blive i glasset – de bliver ved med at give smag. Opbevar den mørkt. Det er ikke så smart at opbevare sirupper i køleskabet – de bliver ret tykke i det, så sæt den i dit køkkenskab i stedet for 🙂


2 thoughts on “Vaniliesirup”

    • Kære Christina,

      Undskyld det sene svar – din kommentar var forsvundet.
      Hvis du skolder glasset og skyller det i Atamon bagefter, så kan siruppen sagtens holde sig 2-3 uger. Men du når uden tvivl at bruge den inden da 😉

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.