Sommerens læskende drikke

Sommerens læskende drikke

Sommeren titter nogle gange frem i år, ikke så meget som sidste år, men der er da dage, hvor der både er solskin og vindstille – og disse dage skal nydes i fulde drag 🙂

Ofte drikkes der flere læskende drikke i sommermånederne end i de andre årstider, hvor jeg er mere tilhænger af de varme drikke, som lækker varm chokolade, mmmhhh.

Jeg har her samlet et par opskrifter på nogle af mine favoritter af de læskende sommer drikke og jeg håber, at de kan give dig inspiration til selv at producerer lidt læskende sødt til dig og din familie 🙂

Den klassiske hyldeblomstdrik kommer jeg ikke udenom; den er syrlig-sød og har en skøn frisk smag med en snert af parfume over sig. Hyldeblomsternes berusende duft trænger igennem i smagen og den kan nydes både med almindelig postevand, dansk vand med citrus, spædet op kølig hvidvin eller en skøn boblende Asti – uanset hvordan du nyder din hyldeblomstdrik, så smager den ualmindelig lækkert 🙂
Hylden blomstrer stadig, så du stadig nå at plukke en god portion af de smukke blomster og lave dit eget saft 🙂verden bedste hyldeblomstsaftVerdens bedste hyldeblomstdrik, mmmhhh

En af mine absolutte favoritter er den thailandske vandmelon drik eller som vi nok vil kalde den herhjemme en vandmelon smoothie. Den er stærkt vanedannende og ualmindelig lækker – den er faktisk lidt af en frækkert og alle vil med garanti falde for den søde og læskende smag og den flotte rosa farve. Siden vores tur til Østen sidste år har jeg lavet denne lækre vandmelon drik mange gange og denne r perfekt som tørstslukker på en varm dag, mmmhhhh.Vandmelon smoothie

Smuk, fræk og lækker vandmelon drik, mums

Hvis du bedre kan lide iste, så skal du simpelthen prøve min boblende iste. Den er frisk, let sød og de skønne bobler gør den utrolig læskende. Den er god som en alkoholfri velkomstdrik og god til en varm eftermiddag. Husk dog, at du skal bruge hvid te, da en sort te gør teen for bitter.Boblende isteSkøn boblende iste med frisk smag 🙂

Den sidste og måske den bedste, læskende sommerdrik på min yndlingsliste over læskende sommerdrikke, er min hyldeblomstsaft med rabarber, ååååhhhh den er så god. Jeg lavede den første gang sidste år og jeg blev straks afhængig. En af mine søde kollegaer, så min opskrift og faldt pladask for billedet af drikken. Dette kunne jeg ikke stå for, så jeg forærede hende en flaske og hun var ligeså solgt, som jeg var.
Saften er sød, frisk og så delikat i smagen, at du tror, at det er umuligt. Den smukke rosa farve fra rabarberne gør den til en fryd for øjet og som med hyldeblomstdrikken, kan hyldeblomstsaften med rabarber blandes med dansk vand (dog uden citrus) eller kølig Asti – lækkert 🙂Hyldeblomstsaft med rabarberYndlingsdrikken over dem alle – læskende og lækker 😀

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til læskende sommerdrikke, som du selv kan lave, også uden de helt store krumspring 😉



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.