En klassiker…
Simpelthen en fantastisk lækker ret. Den lange stegetid ved lave temperaturer gør underværker ved kødet. Det bliver mørt, saftigt og fyldt med smag. Du skal endelig ikke lade dig skræmme af den lange stegetid – det passer sig selv – eller de mange krydderier i rubben, i saucen eller barbeque saucen. Du kommer til at lave denne ret mange gange, så du får hurtigt brugt alle krydderierne 🙂
Opskriften er til 2 kg nakkefilet:
Tør-rub:
50 g brun farin
25 g mild paprika
1 spsk friskkværnet sort peber
1 spsk Maldon havsalt
½ spsk cayennepeber
1 tsk sennepspulver (sennepsmel kan også bruges – dog ikke fiskesennep)
1 tsk røget paprika
Bland alle krydderierne godt sammen. Smag på rubben, den skal være stærk, men også lidt sød. Synes du den mangler lidt sødme, så tilsæt en smule ekstra farin.
Afpuds nakkefileten, så du har en helt fin filet.Gnid rubben godt ind i fileten. Tag lidt af gangen. det griser lidt, men det skal madlavning gøre en gang imellem 😉Når du er færdig med at gnide, massere rubben godt ind i kødet, ser det sådan udLæg nakkefileten i en smurt bradepande – hvis du som jeg laver den i ovnen, ellers bare i et fad, inden den skal på grillen. Sæt bradepanden i køleskabet natten over. Jo længere tid, jo mere smag.
Tidligt næste morgen, meget tidligt, hvis du ikke vil spise aftensmad alt for sent, står du op og tænder ovnen på 110 grader almindelig ovn, ikke varmluft. Varmluft er en fin opfindelse, men ofte ødelægger det mere, end det gavner og lige i det her tilfælde, vil det være synd og skam at bruge varmluft.
Sæt kødet i bradepanden midt i ovnen og luk lågen. Lad lågen være lukket i mindst 12 timer. Min første pulled pork fik 12 ½ time og den smeltede på tungen.
Husk at kødet lige skal hvile en halv time, når det kommer ud, inden du stikker gaflerne i det. Så trækker al saften tilbage i kødet og gør det endnu mere mørt og lækkert.
Det betyder altså, at hvis du gerne vil spise aftensmad omkring kl 19, så skal bassen i ovnen kl 6 om morgenen.
Efter 12 ½ timer i ovnen får du dette resultat Kødet falder simpelthen fra hinanden, når du sætter to gafler i og trækker lige så stille; deraf navnet “Pulled Pork”. Vi fik det med hjemmelavet barbeque sauce, i hjemmelavet burgerboller med coleslaw til. En himmerigs mundfuld 🙂
Til kødet havde jeg rørt en sauce til at give det lidt ekstra smag. Den skal dryppes over kødet, når du har lagt det i burgeren eller på tallerkenen, hvis du vil have det med kartofler i stedet for i en burger.
Krydret sauce:
1 dl æbleeddike – kan købes i de fleste supermarkeder
1 spsk ketchup – jeg brugte Beauvais
2 spsk brun farin
1 tsk fint salt
1 tsk tabasco
½ tsk friskkværnet peber
Alt røres sammen og smages til. Den skal være hvinende stærk.
Saucen dryppes over kødet på tallerkenen eller i burgerbollen. Det giver lige det sidste i smagenDen krydrede sauce er i den miderste skål. Forrest den hjemmelavede colesalw og bagerste skål indeholder barbequesauce.
Fuldstændigt som Brdr. Price – fra først til sidst 🙂 Lækkert!!
Kære Yael,
Pulled pork er en super lækker spise og perfekt som tømmermænds mad 🙂 Jeg er glad for at du kan lide den 🙂
Kh Helene
Lækkert 🙂
Kunne du ikke i denne opskrift også lave en henvisning til bollerne, coleslaw og barbeque sauce?
Mvh
Torben
Kære Torben,
Det var en rigtig god idé, det skal jeg straks gøre 🙂
Kh Helene