Hyldesukker

Hylden blomstrer lige nu og et lille stykke tid endnu, så hvis du skal have produceret lidt læskende og frisk hyldeblomstsaft, så er det ved at være tid. Når du nu ude og plukke hyldeblomstskærme, så pluk lidt ekstra, så du kan lave en portion hyldesukker. Det er lige så lækkert, som hyldeblomstsaften, bare sødere – lige så sødt som slik 🙂Hyldesukker

Det er utrolig let at lave og jeg skal have lavet en portion mere – jeg har nemlig på fornemmelsen at det forsvinde lynhurtigt, specielt nu hvor de danske jordbær myldrer frem 🙂 Jeg vil bruge mit hyldesukker til at drysse over lækre solmodne jordbær, drysse på mine havregryn, komme i mine kager, bruge til min koldskål…jeg har masser af planer med mit hyldesukker, så en portion eller to mere er vist nødvendigt 🙂

Til et stort glas skal du bruge:

600 g rørsukker

150 g af nippede hyldeblomster – det er et pille arbejde, men det er det værd.

Nulr blomsterne af skærmene, klip eventuelt helt ude ved blomsterne med en saks, så går det hurtigere. Kom 2/3 dele af blomsterne i en blender sammen med 250 g rørsukker. Blend indtil du har en blød og våd masse. Klip den sidste 1/3 blomster i mindre stykker og bland den våde blanding med de sidste blomster og resten af rørsukkeret. Rør det godt sammen indtil massen er homogen. Spred ud på et stykke bagepapir på en bageplade og lad det tørre til det er knastørt. Det tager ca. 3-4 dage ved almindelig stuetemperatur. Husk at røre i blandingen et par gange om dagen, ellers får du en stor plade hyldesukker 🙂

Det er en super lækker delikatesse, der også er sød som værtinde gave i et lille fint glas med et sødt bånd omkring og en etiket, hvor der står hvad der i glasset. Giv det eventuelt sammen med en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft – det er en gave, der vil blive sat meget stor pris på 🙂

Når nu jeg snakker gaver, så har jeg givet mig selv et par gaver. Jeg har tilføjet to madbøger til min “lille” samling af madbøger, kogebøger, madinspirationsbøger, mad- og landebøger…og selvfølgelig er det to om mit yndlingsland, Italien. Italiensbøger

Jeg glæder mig helt vildt til at læse i dem. Jeg har ikke helt besluttet endnu, om det er sommerferielæsningen eller aftenslæsningen, de skal bruges til – det er en svær beslutning. Hvad synes du?



2 thoughts on “Hyldesukker”

Skriv et svar til Fisterløjsovs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.