Topping til yoghurt

Print Friendly, PDF & Email

Den bedste start på dagen, for mig, er en skål med skyr med skøn, knasende topping og gerne suppleret med lidt lækre bær. Det giver en god bund for en dejlig dag 🙂Yoghurt toppingSkøn morgenmad 🙂

Denne topping er mit nyeste påfund og jeg er vild med den 🙂

Til en uges morgenmad skal du bruge:

50 g grofthakket mandler med skal

1 håndfuld kokosflager – du kan få kokosflager i en asiatisk forretning

2 håndfulde rugflager

1 spsk. akaciehonning

Sæt en pande over medium varme – der skal ikke fedtstof på. Kom mandlerne på og lad dem riste et par minutter. Tilsæt kokosflager og når de begynder at blive let gyldne i kanten, tilsætter du rugflagerne.

Husk at røre i det en gang imellem. 

Lad det hele riste et par minutter. Tilsæt akaciehoningen og rør godt rundt. Lad det riste yderligere et par minutter.

Hæld blandingen over på en tallerken og lad den køle af, inden du kommer den på et tætsluttende glas.Yoghurt toppingKnasende sprød topping med skøn smag, mmmhhh

Kom lidt skyr eller din yndlings yoghurt i en skål, put lidt lækker topping ovenpå og pynt med lidt skønne friske hindbær, jordbær eller blåbær – lige om hjørnet venter de danske jordbær og de  vil smage himmelsk sammen med denne skønne, knasende topping 😀Yoghurt toppingMums 🙂

Du kan i øvrigt se denne topping på Arlas facebook side, hvor den deltager i konkurrencen om den bedste topping til yoghurt 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.