Tomatsuppe

Print Friendly, PDF & Email

Kender du de dage, hvor du bare småfryser hele dagen og uanset, hvor mange sokker og tykke trøjer, du tager på, så kan du bare ikke få varmen? Sådan en dag havde jeg i går. Jeg frøs og var træt og havde sådan en rigtig hmm-dag – det hele var lidt blaaah-agtigt og jeg trængte til lidt opmuntring. Chokolade var ikke lige løsningen i går, selvom det nu er godt på sådanne nogle dage 😉 Jeg havde brug for noget stærkere…. Tomatsuppe!

Nu tænker du sikkert chokolade / tomatsuppe, det er da også at gå i det helt andet spor, men i går var løsningen tomatsuppe 🙂Tomatsuppe

Jeg har opskriften fra et eller andet madblad, men jeg har lavet den så mange gange efterhånden, at opskriften sidder fast på indersiden af hovedet. Jeg har tilføjet lidt ekstra ingredienser, så den passer perfekt til mig. Dermed er der åbent for, at du kan justere den, så den passer perfekt til dig 🙂 Det er da en win-win, synes du ikke? 🙂

Et absolut plus ved denne suppe er, at det tager ikke mere end max 30 minutter at lave den, fra du går i køkkenet til den står serveringsklar. I like – a lot!!!

Til 2 sultne personer eller til to dage til 1 sulten person, uden brød til, med brød til, så er der til 3-4 personer:

1 stort løg

½ rød chili

3 store fed hvidløg

3 store solmodne og lækre tomater

1 dåse flåede tomater – hakkede eller hele er et fedt

½ liter grønsagsbouillon – altså en ½ liter vand og så en terning grønsagsbouillon 😉

2 skiver halv tørt brød – lyst uden for mange kerner

3 tsk. rørsukker

Havsalt og lidt friskkværnet peber

Parmesan i flager og basilikumblade til servering – parmesanen skal du ikke vælge fra – prøv det, det er lækkert eller delisch’ som den gode Jamie Oliver vil sige.

Pil løget og hvidløgsfeddene, hak begge dele fint. Hak chilien fint – er du ikke til en alt for stærk suppe, skal du huske at fjerne kernerne og de hvide vægge i chilien, du kan også fjerne chilien helt, så bliver suppen dog en anelse tam…

Skær tomaterne i grove tern. IMG_5445

Egen avl – de første frilandstomater – de er så lækre 🙂Tomater

Skær skorpen af brødet og skær det i mindre tern. Åbn dåsen med tomater.

Sæt en stor gryde over og hæld olivenolie i. Lad olien blive varm og tilsæt de to slags løg og chilien. Svits et par minutter til løgene er klare – de må endelig ikke blive brændte.

Tilsæt tomaterne i tern og lad dem svitse med et par minutter. Tomatsuppe

Tilsæt de flåede tomater og bring tomat massen i kog. Tomatsuppe

Når det bobler lystigt, tilsætter du bouillonen og dine fine brødterninger. På med et låg og skru eventuelt lidt ned. Lad suppen små simre i 10 minutter – du skal ikke blive forskrækket over suppens konsistens eller udseende, det bliver bedre, bare rolig 🙂Tomatsuppe

Når suppen har simret i 10 minutter tager du den af varmen og giver den en ordentlig tur med stavblenderen – det hele skal blendes, til der ikke er flere klumper. Det er lettere at smide en stavblender i gryden – ja, altså ikke smide hele blenderen i gryden, det har den nok ikke godt af – end det er, at hælde suppen over i en almindelig blender – en almindelig blender giver mere opvask og suppen bliver kold. Du skal bare lige passe på, at du ikke får kogende varm suppe ud over dig – sørg for at holde blenderen på bunden af gryden, så strinter det ikke ud over det hele.

Sæt gryden tilbage på varmen, tilsæt rørsukkeret og smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Server suppen i hvide skåle – det giver en flot kontrast til den rød-orange farve fra suppen og drys flager af parmesanost over og top med basilikumblade, enten hele eller hakkede – jeg klipper faktisk mine basilikumblade i stykker med en saks, når de skal bruges til pynt – det er bare så meget lettere og igen mindre opvask 😉 Du kan godt høre, at jeg ikke har en opvaskemaskine, ikk? 🙂Tomatsuppe

Det italienske flag 🙂

Den her suppe smager af solskin, Italien, kærlighed og så giver den varmen helt ind i sjælen – det er sikkert både krydderierne og farven, der varmer så godt. Den er fyldig, fløjlsblød, lækker cremet og så er den super sund. Tomaterne er fyldt med gode vitaminer og de indeholder stoffer, der mindsker risikoen for kræft, chilien og hvidløgene er gode for forbrændingen og immunforsvaret, og så mætter den uden, at du føler dig oppustet.

I går var den lige det jeg havde brug for, og resten røg indenbords i dag til frokost – delisch 😉

Apropos Jamie Oliver, uhh så glæder jeg mig til i aften – der begynder en ny programserie med ham på tv3 puls kl. 20 – ihh hvor jeg skal hygge mig med at se første afsnit og forhåbentlig blive inspireret 🙂

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *