Thailand – mad – del 2

Print Friendly, PDF & Email

Er du klar til 2. og sidste del af Thailand – mad? 🙂

Tilbage på Phuket fortsatte vi vores mad eventyr på markederne, hvor vi fik min absolutte favorit dessert – mango sticky rice – skønne klæbrige ris, med kokosmælk og moden mango til – en himmerigs mundfuld, som snart skal afprøves herhjemme 🙂  

Vi tog faktisk også på et lille besøg i fortiden. Vi tog en tur i Dino park, en mini golfbane med tilhørende restaurant lavet helt i Flintstones stil. Vi spiste der to aftener; første aften var et forsøg på at redde mit humør ovenpå en virkelig dårlig restaurant oplevelse. Anden aften var efter endnu en uge i Thailand; jeg kunne klare thai mad cirka 6 dage i træk og så skulle jeg simpelthen have noget andet.

Min dårlige restaurant oplevelse var på en lille restaurant ned til vandet, der havde specialiseret sig i seafood. Jeg bestilte en kokosnød til at drikke – kokosnødderne i Thailand serveres primært på to måder; de bruger umodne, grønne kokosnødder og hakker hul i toppen, herefter får du den enten serveret, som den er med et sugerør – den er fyldt med klar væske, der smager en smule af kokosnød og rigtig god til at slukke tørsten med – eller de blender væsken med isterninger og noget af kokoskødet og hælder det tilbage i kokosnødden og servere med et sugerør, hvilket smager sindssygt lækkert 😀 
Jeg fik den første variant og den smagte af ingenting og var slet ikke god. Jeg forklarede tjeneren det og fik en ny, uden beregning. Min mad bestod af krabbekød med tomat og nudler, og stor var skuffelsen, da jeg fandt det første stykke af en krabbe skal, det andet, det tredje og da jeg nåede det fjerde – efter fem bidder, kaldte jeg på tjeneren og brokkede mig – det gør man ellers ikke overfor thaierne – de kan ikke lide at tabe ansigt. De tilbød mig en ny ret, men kæresten var næsten færddig med at spise, så jeg takkede nej.
Da vi får regningen, kan vi se, at vi skal betale for min krabbe ret. Jeg tilkalder en tjener og skælder lidt ud, og siger at jeg ikke vil betale. De pointerer, at jeg jo har fået en ekstra kokosnød uden beregning og enden på visen bliver, at jeg skal betale for begge kokosnødder, men ikke for krabbe retten. Så det gør jeg. Jeg var lidt muggen, men det gik hurtigt over. I Thailand har de en helt anden restaurant kultur end herhjemme, og det er vigtigt at huske, når man rejser ud i den store verden 🙂
Det var desuden også den eneste dårlige oplevelse på tre uger, så det gør ikke så meget 🙂

Jeg var dog stadig sulten, og jeg havde fået lyst til noget lidt mere “sikkert”, så vi tog forbi Dino park og bestilte en sandwich; ohh, hvilken lykke. Et lækkert flüte med salat, peberfrugt, løg, tomat og oksekød med teriyaki. Den smagte himmelsk og vi blev hurtigt enige om, at her skulle vi vist ind igen.Mad diverse 1Dino burger, Tom Yum Koong, Stegte nudler med grønsager, Dino Sandwich – ja, bare en masse lækkert mad 🙂

Dino park er holdt helt i jungle stil – fronten er store klippe stykker, og selve restauranten er fyldt med grønne planter, vandløb, små plateauer med borde og bænke i træ, der er et vandfald og en kunstig vulkan derinde. Super godt lavet og meget gennemført.

Anden gang vi spiste derinde, var efter vores tur til Phi Phi øerne. Vi trængte endnu en gang til noget genkendeligt, så vi bestilte burgere og hold op, hvor var de gode. Masser af salat, ordentligt oksekød og nogle gode brugerboller – det var lækkert 🙂

Den sidste uge fandt vi en mellemstor restaurant i Karon og den endte med at blive vores favorit restaurant. Vi spiste der flere aftener i træk, inklusiv den sidste aften i Thailand 🙂PapayaSkønne, stærke retter på yndlingsrestauranten, mums 🙂

Første aften bestilte jeg en helstegt Red Snapper med Sweet, sour & strong sauce til. Den var virkelig god; saftig, delikat og rimelig stærk 🙂 Det var også på skønne Papaya, som restauranten hed, at jeg nåede det ene mål: at spise mad, der er lige så stærkt som når thaierne selv spiser det. Det stærkeste du kan få i Thailand er red curry; når det puttes i retter til turister, tilpasser thaierne det som regel og så er det ikke så stærkt. Men jeg bad den søde tjener om, at få min oksekød i red curry thai style. Det fik hende til at lyse op i et stort smil og spørge om jeg var sikker. Jep – “I love strong food”, var mit svar.

Da hun kommer med maden, var jeg begyndt at svede nervøsitetens sved; hvad nu hvis det var for stærkt for mig? Hvor stærkt ville det være? Hun giver mig en skål fyldt med sauce, grønsager og kød, sætter en tallerken med ris ved siden og de stegte grønsager, jeg også havde bestilt. “Be careful”, er hende eneste ord til mig.

Jeg tager en bid, sammen med lidt ris og min mund eksploderer i flammer. Jeg får tårer i øjnene og tager en kæmpe slurk af min vandmelons drik, som jeg i øvrigt blev afhængig af allerede efter første dag. Jeg kigger på kæresten med tårer i øjnene og han er ved at falde ned af stolen af grin. Jeg tager en bid mere og skyller efter med vandmelon. Igen eksploderer min mund og det føles, som om der står meterhøje flammer i munden af mig. Jeg har stadig tårer i øjnene, men jeg sveder ikke, som jeg gjorde de andre aftener, når jeg spiste stærk mad.

Jeg tager en bid af grønsagerne og brænder mig på dem. Jeg beder kæresten smage grønsagerne og han siger, at de ikke er varme, nærmest lune. Det er simpelthen den stærke red curry, der får det hele inde i mig til at brænde.

Jeg har ikke mere vandmelon drik og beder kæresten bestille en mere til mig, da han går ind til tjeneren, hører jeg hende sige med let panik i stemmen: “Is madame okay?”. Jeg kan godt forstå hende. Det er så stærkt, at det kan slå en død ihjel.

Efter 2½ vandmelon drik og ½ liter vand er jeg nået igennem hele min portion af red curry. Tjeneren er et stort smil og roser mig – jeg kunne se, at hun synes, at jeg var sej og jeg var sej! Da jeg forklarer hende, at min mund brænder virkelig meget, går hun ind i restauranten, men vender tilbage næsten med det samme med en lille tallerken med små vandmelon stykker på, som hun drysser salt på og beder mig om at spise. Jeg spiser dem og vupti, den brændende fornemmelse er væk og jeg er klar til en ny omgang stærk mad.

Jeg opdagede thaiernes hemmelighed – nu ved jeg, hvordan de kan klare at spise så stærk mad 🙂

Jeg blev faktisk så forvænt med stærk mad, at jeg begyndte at komme tabasco og tørrede chiliflager på min mad, for at få det stærkt nok. Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville gøre 🙂

Min red curry er en af feriens bedste mad minder, det samme gør sig gældende for de gange vi købte mad på et lokalt marked i Karon ved et tempel, og sad under et træ på markedet i tusmørket og spiste vores indkøbte mad, imens vi så på folk, der handlede, pruttede om priser og hyggede sig 🙂

Det sidste mad minde fra ferien er fra et tilfældigt besøg på et lille lokalt thai sted langt udenfor turist områderne.
En dag, da vi kørte nordpå på vores lejede motorcykel, blev vi overrasket af regnen – når det regner i Thailand, så regner det virkeligt, jeg har aldrig oplevet noget lignende – kæresten ser nogle træer ved vejkanten og kører derhen og parkerer. Bag ved træerne ligger der et lille spisested og vi går derind for at være i læ for regnen. Der er helt fyldt med lokale, men en af dem er så sød at gøre plads til os ved hendes bord, så vi sætter os ned og drikker en sodavand. Jeg bliver straks interesseret i alle de spændende retter de spiser, men menu kortet står kun på thai, så jeg må slukøret erkende, at jeg ikke kan bestille noget mad der.
Kæresten ser dog en avisartikel på væggen om Thailands bedste Khao Soi og jeg skynder mig op og bestille en portion Khao Soi. Tjeneren kommer hurtigt med en stor skål med suppe i; Khao Soi er en grøn karry suppe – grøn karry er ikke nær så stærk som rød karry – med enten kyllinge- eller svinekød i og nudler. Min suppe var med kylling og to slags nudler; almindelige kogte og friturestegte, sprøde nudler. Den smagte himmelsk og jeg nød hver en mundfuld og endnu mere det autentiske og uspolerede thai køkken, sikke en oplevelse 🙂Mad diverse 2Khao Soi i midten og avisartikel i venstre hjørne 🙂

Du er nu klar over, at jeg nåede et af mine mål; den stærke mad. Jeg var fast besluttet på at smage græshopper. På et marked i fest byen Patong, hvor mange lokale handlede fandt vi endelig to stande, der solgte græshopper, mider, larver, kakerlakker og andre insekter. Da jeg så størrelsen på græshopperne, sagde jeg simpelthen fra. Græshopperne i den del af Thailand er på størrelse med en kakerlak, dvs. cirka 5 cm eller mere langt. FØJ! Jeg skulle slet ikke have sådan et stort insekt i munden. Uff.

Jeg nåede mit ene mål og jeg er tilfreds med, at jeg ikke nåede det andet mål – det var alt for grænseoverskridende for mig.

Jeg fik smagt mange forskellige klassiske thai retter i løbet af de tre skønne uger, vi var i Thailand. Jeg smagte Pad Thai, Khao Soi, Red Snapper, Red Curry, Green Curry, Tom Yum Koong, oksekød i oystersauce, en lækker variant af stegte nudler, som jeg har glemt navnet på og mange andre virkelig lækre ting.

Thaierne har desuden specialiseret sig i at lave frugt shakes af alle deres fantastiske frugter og passionsdrikken blev en af mine favoritter. Min absolutte favorit, som jeg blev afhængig af og fik hver dag, nogle gange to-tre gange på en dag, var vandmelonsshaken. Jeg har selv forsøgt mig med at lave den, efter vi er kommet hjem og det med stor succes. Så opskriften på den, kan du godt regne med snart kommer herind. Forbered dig på at blive afhængig af sommerens skønneste drik 😀

Næste gang turen går til Thailand, bliver jeg nødt til at lave en rejse dagbog, så jeg kan dele alle mine (mad) oplevelser med dig, hver dag 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.