Salat med jordbær

Salat med jordbær
Print Friendly, PDF & Email

Det er stadig muligt at finde de sidste skønne danske jordbær rundt omkring ved vejboder, pluk-selv og i grøntsags forretninger, så derfor skal du forkæles med en af denne sommers lækre salater; salat med jordbær.

Salat med jordbær er en enkel og skøn salat med få gode råvarer, der komplimenterer  hinanden virkelig smukt.Salat med jordbærDe smukkeste farver og ingredienser

Til 2 personer skal du bruge:

1/4 lille sommer iceberg – jeg elsker det let bitre blade

250 g søde danske jordbær

½ bundt friske radiser

1 avocado

2 forårsløg

Lidt friskkværnet peber

Ekstra jomfru olivenolieSalat med jordbærEnkelt, smukt og lækkert

Skyl og tør iceberg salaten rigtig godt. De let bitre blade passer fortrinligt til denne salat og specielt om sommeren er iceberg salat rigtig lækkert. Snit salaten fint.

Rens jordbærrene og fjern stilkene. Skær jordbærrene i skiver eller kvarte, hvis de er små.

Skyl radiserne godt og skær dem i tynde skiver.

Rens forårsløgene og behold så meget af den grønne top som muligt. Skær også forårsløgene i tynde skiver.

Halver avocadoen og fjern stenen. Pil skindet af og skær det lækre avocado kød i små tern.Salat med jordbærSkønne danske jordbær i en lækker salat

Bland alle ingredienserne på et stort fad – jeg bruger et fad til denne salat, da det smukke farvespil i salaten virkelig kommer til sin ret på en stor flade. Sådanne lækre farver må ikke gemmes væk i en skål 🙂

Kværn lidt peber over og top med den lækre olivenolie som dressing, mmmhhh.

Server salaten til et fyldt kyllingebryst, grillet laks eller en traditionel hakkebøf, lækkert.Salat med jordbærYndlingssalaten denne sommer, mmmhhh

De søde jordbærs skønne smag bliver fremhævet af den let bitre iceberg salat. Radisernes lette styrke giver et dejligt peberrods-agtig spil i salaten, der passer perfekt sammen med de sprøde forårsløg. Avocadoens bløde umami fuldender alle elementerne i denne skønne sommersalat, der en perfekt til en god sommermiddag på terrassen 🙂



2 thoughts on “Salat med jordbær”

  • Uhm…. Den smager vidunderligt og passer også storartet til en lasagne. Manden var mildest talt skeptisk over blandingen af grøntsager og bær, men han måtte overgive sig fuldstændigt, da han smagte kombinationen. Kh K

    • Kære Karina,

      Det er dejligt at høre, at denne lækre blanding også faldt i mandens smag 🙂 Kombinationen af frugt sammen med grønsager er slet ikke så tosset 🙂

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.