Rugbrødscroutoner

Rugbrødscroutoner
Print Friendly, PDF & Email

Rugbrødscroutoner er oplagt at lave, når du står med et par skiver halvtrist og tørt rugbrød, der er meget tæt på at ryge i skraldespanden. Lad være – lav rugbrødscroutoner i stedet for 🙂Rugbrødscroutoner - La Dolce VitaSprøde og lækre croutoner

Rugbrødscroutonerne er perfekte til en god cremet suppe eller som knasende topping på en god salat – brug dem f.eks. til en lækker cremet grøntsags suppe eller på toppen af en skøn salat med stenbiderrogn og smilende æg, mums.

Stenbiderrognen er i øvrigt i sæson lige nu – uhh, en delikatesse 🙂

Til en portion lækre rugbrødscroutoner skal du bruge:

3-4 skiver tørt rugbrød

Olivenolie

Friskkværnet peber

Havsalt

Evt. lidt hvidløgspulverRugbrødscroutoner - La Dolce VitaTopping eller snack – det er svært at vælge

Skær rugbrødsskiverne i tern på cirka 1 x 1 cm – behold gerne skorperne på.

Varm en stor stegepande op og kom brødternene på panden, når den er varm. Rist dem i nogle minutter, til de begynder at blive let sprøde. Husk at vende rundt i dem en gang imellem, så de ikke brænder på.

Tilsæt lidt olivenolie – 1 spsk. er fint. Vend atter rundt og rist videre i et par minutter.

Krydr med friskkværnet peber og eventuelt lidt hvidløgspulver.

Vend de ristede rugbrødscroutoner ud på et par stykker køkkenrulle, så det overskydende olivenolie drypper af. Drys croutonerne med havsalt.Rugbrødscroutoner - La Dolce VitaMættende croutoner med skønt knas

Croutonerne er nu klar til at bruge i suppe, salat eller som en sund lille snack på farten 🙂

Rugbrødscroutonerne kan holde sig cirka 3 dage i en tætlukket beholder – du kan eventuelt lige riste dem let i ovnen, hvis de bliver lidt bløde.

Jeg elsker ristet rugbrød og disse lækre sprøde croutoner smager vidunderligt – smagen er dyb, let syrlig og de enkle krydderier giver croutonerne et kærligt spark bagi og gør dem ret uimodståelige.Rugbrødscroutoner - La Dolce VitaFine flager af havsalt pynter og smager på disse lækre rugbrødscroutoner

Prøv dem næste gang, du er lige ved at smide det sidste tørre og triste rugbrød ud – på den måde undgår du også madspild 😉

PS. De er også gode som en spiselig gave i et fint glas



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *