Pulled duck

Pulled duck

Vi har taget forskud på Mortens aftens glæderne og nydt en skøn variant af and – endnu en and i dette dejlige tema om simremad – pulled duck med dejligt tilbehør. Pulled duck eller pulled and – kald den lige det, du lyster; kært barn har jo mange navne 😉Pulled duckBirdie Birdie nam nam 😉

Denne variant af pulled er et lige så stort hit, som min pulled chicken, pulled pork og min pulled beef. Pulled duck eller pulled and er det nye hit herhjemme 🙂

Nu får du godt nok endnu en opskrift på and i dette dejlige simremadstema, men jeg tror ikke, at det gør så meget 🙂 Sidst fik du min opskrift på smeltende møre langtidsstegte andelår, mums, og i dag er det så hele anden, der står for tur 🙂

Jeg håber, at du vil overveje denne variation af and til din Mortens aftens menu, for den vil falde i alles smag, selv de andeforskrækkede 😉Pulled duckLækker treenighed

Jeg serverede min skønne and med en dejlige rødkåls slaw og små stegte kartofler, ingen sauce og ingen dikkedarer og det var bare lækkert 😀

Til 4 personer skal du bruge:

1 and på 2.400 g – jeg bruger altid Cherry valley, de smager godt og de er meget kødfulde.

1 portion tør rub:

75 g farin

25 g mild paprika

1 spsk. friskkværnet peber

1 spsk. havsalt

½ spsk. cayennepeber

1 stor tsk. røget paprika

18 g allehånde – et brev fra Santa Maria – ca. 7 tsk.

Du skal begynde i god tid – anden vil så gerne stå og trække smag fra den gode rub i nogle timer, inden den skal langtidsstege i ovnen ved svag varme.

Bland alle ingredienserne til rubben sammen – smag gerne på den; den skal være stærk, lidt sød og have en svag note af jul. Det er allehånden, der giver den en smule julesmag, men det passer fantastisk til sådan en rapper 😀 Den her rub minder meget om den, jeg bruger til både min pulled chicken og min pulled pork, men den er også afsindig god 🙂Pulled duck - tørrubKrydret og lækker tør rub

Rens anden indvendig – der kan sidde små stykker indvolde og andet snask tilbage, der lige skal ud, inden stegningen. Skyl anden godt og klip gumpen og vingespidserne af.

Med en lille og meget skarp kniv løsner du forsigtigt skindet på brystet af pipfuglen uden at prikke hul i skindet eller flænse kødet. Du skal løsne skindet så meget, at du kan få det meste af din hånd ind i hulrummet mellem skind og kød – se billederne ved min opskrift på pulled chicken – dog er forskellen mellem kyllingen og anden, at du skal bruge en kniv ved anden; fingrene er ikke nok.

Tag en god håndfuld af den gode rub og gnid den ind i mellemrummet og masser brystkødet godt, så alle smagene rigtigt trænger ind. Gnid en stor håndfuld indvendig i anden og slut til sidst af med en gang massage på ydersiden med resten af rubben.Pulled duckEn afslappet krydderimasseret and

Læg anden i en stegeso og sæt den i køleskabet i minimum 3 timer, gerne 5.

1 times tid førend anden skal i ovnen, tager du stegesoen ud af køleskabet og lader den stå på køkkenbordet i den sidste time – kød bliver bedst, når det har opnået stuetemperatur inden stegning.

Tænd ovnen på 110 grader – ikke varmluft. Sæt anden ind i stegesoen med låget på og lad den stå i 7 timer – ja du læste rigtigt, 7 timer. Den lange stegetid gør anden usandsynlig mør og alt fedtet smelter lige så stille af den, lækkert 🙂

Imens anden steger, kan du lave en lækker rødkåls slaw til.

Rødkåls slaw til 4-6 personer – resterne kan gemmes til dagen efter:

½ lille rødkåldshoved

5 store gulerødder

1 stort rødt dansk æble

2 klementiner

2 dl skyr

3 spsk. rørsukker

3 spsk. hvidvinseddike

Friskkværnet peber

Hak rødkålen meget fint – brug evt. en foodprocessor, men pas på fingrene – jeg taler af erfaring, av.

Skræl og riv gulerødderne groft.

Bland kål og gulerødder i en stor skål. Rør skyr, sukker og eddike sammen – det skiller til at begynde med, men det samler sig, imens du rører.

Skyl æblet og skær det i tynde strimler, bland det i kål og gulerødder.

Pil klementinerne, del dem i både og skær hver båd i fire dele. Kom også dem i skålen.RødkålsslawUtraditionel og skøn slaw med lækker smag, mums

Bland det hele sammen med dressingen og sæt det på køl. Slawen smager bedst, hvis den ikke er iskold, så½ time førend den skal spises til den dejlige and eller som fyld i en lækker burger, skal den ud af køleskabet.

Når anden har hygget sig i den lune ovn i 7 timer, er den klar til spisning. Hæld væden fra stegesoen op i en skål, igennem en si. Skum fedtet af og gem i et glas i køleskabet – kartofler stegt i lidt andefedt, smager himmelsk.

Fjern forsigtigt skindet fra anden og skrab laget af krydderier væk fra brystkødet. Pluk kødet af anden – lad den blive i fadet; den er så mør, at den falder fra hinanden, hvis du løfter den – og fordel en portion kød på hver tallerken.Pulled duckGodter gemt under det mørke og krydret skind, mmmhhh

Kom en god portion rødkåls slaw på tallerknen og slut af med små stegte kartofler.

Jeg brugte faktisk et glas af de små kartofler, som også kan bruges til brunede kartofler. En gang imellem er det ok med en nem genvej, så glas kartofler er en fin løsning, hvis det skal gå lidt hurtigt eller være lidt ekstra let. Smagen er ikke optimal, men det kan gå. Inden kartoflerne kom på panden, skyllede jeg dem godt af under den rindende kolde hane. Det fjerner den konserverede smag. 

Kartoflerne blev stegt på panden ved god varme med en sjat olivenolie, friskkværnet peber, havsalt, røget paprika og en smule cayennepeber.Pulled duckLækkert 😀

Kald familien til bords, server den skønne pulled duck og nyd det saglige smil på dine kæres ansigter, når de nyder smagen af det lækre og møre andekød, der er fyldt med skøn smag og en snert af jul – vidunderligt.

Allehånden giver det møre andekød en svag tone af jul og de andre krydderier giver modspil og de passer perfekt til det kraftige andekød – selv andehadere vil elske and på denne måde.

Kødet er stadig saftigt og lækkert, selv på brystet, efter de mange timer i ovnen. Den svage temperatur, får fedtet til at smelte ned i kødet og give ekstra smag – I like 😀Pulled duckMørt, saftigt og smagfuldt – fænomenalt 😉

Rødkåls slawen giver en dejlig friskhed til retten og et skønt knas. Kartoflernes sprødhed udvendig og deres bløde indre passer perfekt til anden og krydderierne på kartoflerne fremhæver den skønne rub på anden, mums 😀

I stedet for kartofler kan du fylde slawen og det lækre andekød i en skøn fuldkornsburgerbolle, mums en lækker burger 🙂

Denne variant af Mortens aftensand er fænomenal – alle vil elske den.

Resterne af vores pulld duck og rødkåls slaw skal nydes på mandag, Mortens aften, i en lækker burger 🙂



7 thoughts on “Pulled duck”

  • Endte alligevel med at stoppe dyret i en stegepose… Og det fungerede perfekt. Samtidig undgik jeg al rengøring (hvilket i sig selv er en kæmpe bonus ??)

    • Kære Louise,

      Dejligt at det fungerede perfekt – dit tip er hermed givet videre til andre, der heller ikke har en stegeso og som gerne vil gøre det lidt nemmere mht. opvask 😉

      Kh Helene

    • Kære Louise,

      Hvis du ikke har en stegeso eller et glasfad med tilhørende låg, så kan du gøre dette i stedet for: Krøl et stykke bagepapir i bradepande størrelse og skyl det godt under den kolde hane, knug noget af vandet ud af papiret. Put det godt ned om anden, helt ned i fadet og dæk hele fadet med stanniol. Det virker næsten lige så godt som et låg, da det fugtige bagepapir under stanniolet er med til at holde på fugten i fadet.

      God fornøjelse 🙂

      Kh Helene

  • Kan man også bruge opskriften på andebryster alene? Eller virker det ikke da de jo ikke er pakket ind i skind som en hel and er?
    Mvh Janne

    • Kære Janne,

      Jeg ville bruge andelår i stedet for andebryst, da kødet på lår er lidt federe og der sker noget magisk, når kødet stadig sidder på benene 🙂 En hel and er dog at foretrække 🙂

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.