Pavlova med marcipan

Pavlova med marcipan
Print Friendly, PDF & Email

Pavlova med marcipan er årets sommerdessert. Syndig, sødmefuld og uimodståelig vil den imponere din gæster og dine smagsløg.Pavlova med marcipanSmuk, syndig og sødmefuld

Pavlovaen smager fantastisk og toppet med smukke danske jordbær eller blandede hindbær, blåbær, brombær og jordbær er den også imponerende at se på. Du må dog endelig ikke lade dig forlede til at tro, at den så også er svær at lave – det er den ikke; tværtimod. Den er faktisk utrolig let at lave  – så der er slet ingen tvivl om, at dette er årets sommerdessert; den er imponerende smuk, smager syndig godt og den er let at lave…what’s not to like? 😉

Til en stor luftig og let pavlova til 8 personer skal du bruge:

3 bægre pasteuriserede æggehvider – 6 æggehvider i alt

200 g flormelis

½ tsk. hvidvinseddike

135 g groftrevet marcipan

½ liter cremefine til piskning eller piskefløde

Et lille nip vaniljesukker

500 g jordbær eller blandede bær

Eventuelt lidt smukke spiselige blomster til pyntPavlova med marcipanEt vidunderligt syn

Tænd ovnen på 150 grader – ikke varmluft.

Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af flormelissen til stift skum. Drys det sidste flormelis i og pisk endnu en gang til stift og let sej skum.

Vend den søde og lækre marcipan i marengsmassen med en metalske eller en dejskraber – ganske forsigtigt, så du ikke slår luften ud af massen.

Kom bagepapir på en bageplade og smør lidt rapsolie på midten af bagepapiret i cirka 28 cm diameter – bare et helt tyndt lag, brug eventuelt en pensel.Pavlova med marcipanGylden og let krakeleret bund med skøn sej midte, uhm

Fordel den lækre stiftpiskede marengsmasse i en stor cirkel – gerne med top på – på bagepapiret ovenpå det tynde lag olie.

Sæt bagepladen ind midt i ovnen og bag den lækre pavlova i cirka 35 minutter.

Når Pavlovaen er gylden, tager du den ud af ovnen og trækker forsigtigt bagepapiret med Pavlovaen over på en rist og lad den køle af.

Skyl og rens bærrene.Pavlova med marcipanSmukke jordbær pyntet med lidt spiselige blomster

Pisk cremefinen med vaniljen til et let skum.

Brug en paletkniv til at løsne pavlovaen fra bagepapiret med og læg den på et stort fad. Den krakelerer let, så du skal være forsigtig.

Fordel cremefine skummet ovenpå den lette og luftige pavlova – det må gerne se lidt rustikt ud. Top med de lækre bær – skær eventuelt store jordbær i halve eller kvarte.

Pynt med lidt spiselige blomster, mynteblade eller citronmelisse og server Pavlovaen med det samme.

Den lette og luftige pavlova ser smuk ud på fadet med sin smukke gyldne farve og de lette krakeleringer. Den hvide cremefine med de svagt sorte prikker fra vaniljen er en smuk kontrast til den gyldne bund og de smukke røde jordbær fuldender denne skønne sommerdessert. Pavlova med marcipanLet, luftig og lækker – mums

Pavlovaen er dårende dejlig at se på og smagen er ubeskrivelig fantastisk. Den luftige marengs er vidunderlig sej i midten og den søde marcipan passer perfekt til den lette og søde marengs. Cremefinens tunge skum klæder den lette bund og den svage note af vanilje får bund og cremefine til at hænge smukt sammen; både i konsistens og smag. De sødmefulde jordbærs lette syrlighed klæder den søde bund og giver et skønt frisk strejf til denne delikate dessert.Pavlova med marcipanEn skøn bund fyldt med smag og sødme

En vidunderlig sommerdessert, som du simpelthen bliver nødt til at prøve – dog må jeg lige advare dig….den er stærkt vanedannende og et stykke er næsten ikke nok 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *