Sesamdrys

Print Friendly, PDF & Email

Dette drys er super lækkert. Det giver et ekstra pift til dine retter. Det er super let at lave og det kan holde sig cirka to måneder i en tætsluttende bøtte i køkkenskabet. Sesamdrysset er god til stort set alt; drys det over dit kød, når det er færdigstegt, paner kød i det, drys det over salater, supper, brød, drys det på omeletter – det er faktisk kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan bruge det til 🙂Sesamdrys

Du skal bruge:

75 g lys sesam

60 g sort sesam – det kan købes i større supermarkeder i økologi afdelingen

1 spsk. havsalt

Rist de lyse sesam på en tør pande nogle minutter, indtil du kan dufte dem. De må endelig ikke brænde på. Hæld dem på en tallerken og lad dem køle lidt af. Hæld de sorte sesam i og drys saltet over. Vend rundt og dit sesamdrys er klar til brug. Hvis du er mere til en krydret variant, så kan du tilsætte tørret chiliflager, hvidløgspulver eller røget paprika sammen med saltet. Det er et lækkert drys og det smager fantastisk godt 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *