Krydrede kartoffelbåde

Print Friendly, PDF & Email

Disse skønne kartoffelbåde er ofte på menuen herhjemme. De er lette at lave og både børn og voksne er vilde med dem. De smager også meget bedre, end de kartoffelbåde, der kan købes på frost.KartoffelbådeLuftige hapsere med spicy smag 🙂

De får en let sprød overflade og et blødt indre. De er let krydrede, nærmest spicy.

Til 2 personer skal du bruge:

2 bagekartofler – er det små bagekartofler skal du bruge en ekstra

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. røget paprika

3 tsk. fint salt

½ tsk. friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader varmluft – til disse skønne kartofler, skal du bruge varmluft for at opnå den rette sprøde og luftige konsistens.

Hvis skrællen på kartoflerne er pæn, skal du kun skrubbe dem godt og skylle dem godt i koldt vand. Hvis skrællen er meget grim og virker tyk (sådan er den ofte om vinteren) så skal du skrælle kartoflerne.

Del hver kartoffel i 12 både og læg dem på en bageplade med bagepapir. De skal ligge i et lag ellers får du ikke det ønskede resultat.

Drys kartoffelbådene med krydderierne og dryp en smule olivenolie over dem. Det er lettest, hvis du holder en finger for hullet i olivenolien, så kan du justere, hvor meget olie, der kommer ud. 

Bag kartoffelbådene midt i ovnen i 30-35 minutter. Du kan eventuelt vende dem en gang, når der er gået 20 minutter af bagetiden. KartoffelbådeServer de lækre kartoffelbåde til en burger, en god bøf eller til et stykke kylling. De kan spises til stort set alt 🙂

Du kan også skifte krydderierne ud, undtagen salt og peber, og bruge følgende blandinger i stedet:

1 tsk. tørret timian og 1 tsk. hvidløgspulver

2 tsk. herbes de provence

1 tsk. tørret oregano og 1 tsk. tørret basilikum – rigtig god italiensk smag

1 tsk. paprika

Variationerne er mange og næsten uendelige. Brug de krydderier du kan lide 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *