Hyldeblomstsaft med rabarber

Hyldeblomstsaft med rabarber

Print Friendly, PDF & Email

Sommerens allermest vidunderlige drik; hyldeblomstsaft med rabarber. To af sommerens skønneste ingredienser i smuk kombination – det kan ikke fås bedre 🙂 Hyldeblomstsaft med rabarberSmuk lyserød sommerdrik, mmhhh

Jeg elsker hyldeblomstsaft og jeg elsker rabarber og når to af mine yndlings sommer ingredienser blandes, opstår der sød musik.

Jeg har opskriften fra min dejlige bog “Forårsfristelser” af Rasmussen og Skovdal, men jeg deler den gerne med dig 🙂

Til cirka 4 liter skal du bruge:

60 store hyldeblomstklaser

40 g citronsyre eller vinsyre

500 g rabarber skåret i 1 cm stykker

2 lækre vaniljestænger

3 liter vand

1,5 kg rørsukker

Flæk vaniljestængerne på langs og skrab kornene ud. Kom rabarberne, vand og vaniljestænger- og korn op i en stor gryde. Læg låg på og bring til kog. Når det koger, tilsættes sukkeret. Lad det koge op igen indtil sukkeret er opløst.

Ryst hyldeblomstskærmene godt fri for insekter og kom dem i en meget stor skål. Hæld citronsyren over.

Hæld den kogende rabarber-sukkerlage over hyldeblomstklaserne og rør forsigtigt rundt. Dæk skålen med film og sæt den i køleskabet i 2-3 dage.

Jeg lader min trække i 3 dage og det passer perfekt.

Når hyldeblomstsaften med rabarber har trukket nok, skolder du 4 liters flasker – patentflasker er det bedste, synes jeg (Ikea har dem altid til cirka 12 kr.) – og bagefter skal der lidt Atamon i flaskerne.

Hæld hyldeblomstsaften igennem et rent klæde – jeg bruger et viskestykke – på den måde sier du alle urenheder fra. En si er ikke nok.

Hæld derefter saften på de skoldede flasker, sæt låget på og opbevar dem mørkt og køligt 🙂Hyldeblomstsaft med rabarberHyldeblomstsaft og rabarber i skøn kombination krydret med lækker vanilje 🙂

Hyldeblomstsaften smager vidunderligt af hyldeblomster med en svag undertone af syrlige rabarber og som den perfekte finish, danser den skønne vanilje ind på din tunge til sidst – det er ren sommer forelskelse 🙂 Hyldeblomstsaft med rabarberSmukke sorte vaniljekorn, der danser i sommerens dejligste drik 🙂

Server saften med koldt vand, dansk vand uden citrus eller som en mere voksen variant, hvor du spæder den lækre saft op med vodka og knust is eller en god Asti eller Crémant – så er du klar til sommeren 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.