Mandler med lakridspulver

Mandler med lakridspulver

Print Friendly, PDF & Email

Mandler og lakrids er to af mine yndlings snacks og kombineret får du simpelthen de bedste mandler med lakrids. Ristede mandler med lakridspulver smager super godt og er et sundere alternativ til almindelig sukkerfyldt lakrids.Mandler med lakridspulverLækre mandler med skønt drys

Det tager cirka 5 minutter at lave disse mandler, så de er hurtige at lave, når trangen til noget at gumle på melder sig 😉

Til en stor portion skal du bruge:

4 håndfulde mandler – det svarer til 100 mandler

2 tsk. fint rålakridspulver – jeg bruger den lækre økologiske fra Urtekram

Rist mandlerne på en tør pande ved medium varme i cirka 5-7 minutter – mandlerne skal blive lune og dufte ristede.

Sluk for varmen og drys lakridspulveret udover mandlerne. Vend mandlerne godt rundt, så de bliver dækket af lakridspulver over det hele.Mandler med lakridspulverSødmefyldte og lakridsede 🙂

Hæld mandlerne ud på en stor tallerken og lad dem køle af. Husk at få altlakridspulveret med fra den varme pande – bare lad det ligge i små fine bunker ovenpå mandlerne – det giver ekstra smag.

Spis mandlerne, når de er afkølet eller gem dem i en lufttæt beholder og spis lidt en gang imellem, når sukkertrangen melder sig. Lakridspulveret og mandlerne er en perfekt kombination til at tage trangen til søde sager – bare lad være med at spise for mange, det er ikke så sundt.Mandler med lakridspulverLækker snack, mmmhhh

Den dejlige smag af lakrids kæler for de søde mandler og ristningen gør mandlerne endnu mere sødmefulde og intense i smagen. Sammen er lakridsen og mandlerne et skønt miks, der giver dig en fantastisk smagsoplevelse, som kun kan gøre dig glad 🙂

De ristede mandler med lakridspulver er desuden perfekte til en sød hilsen i madpakken 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.