Topping til yoghurt

Print Friendly, PDF & Email

Den bedste start på dagen, for mig, er en skål med skyr eller yoghurt naturel med skøn, knasende topping og gerne suppleret med lidt lækre bær. Det giver en god bund for en dejlig dag 🙂Yoghurt toppingSkøn morgenmad 🙂

Denne topping er et skønt påfund og jeg er vild med den 🙂

Til en uges morgenmad skal du bruge:

50 g grofthakket mandler med skal

1 håndfuld kokosflager – du kan få kokosflager i en asiatisk forretning

2 håndfulde rugflager

1 spsk. akaciehonning

Sæt en pande over medium varme – der skal ikke fedtstof på. Kom mandlerne på og lad dem riste et par minutter. Tilsæt kokosflager og når de begynder at blive let gyldne i kanten, tilsætter du rugflagerne.

Husk at røre i det en gang imellem. 

Lad det hele riste et par minutter. Tilsæt akaciehonningen og rør godt rundt. Lad det riste yderligere et par minutter.

Hæld blandingen over på en tallerken og lad den køle af, inden du kommer den på et tætsluttende glas.Yoghurt toppingKnasende sprød topping med skøn smag, mmmhhh

Kom lidt skyr eller din yndlings yoghurt i en skål, put lidt lækker topping ovenpå og pynt med lidt skønne friske hindbær, jordbær, blåbær, melon, æblestykker eller pærestykker – kun fantasien sætter grænser. De fleste former for frugt og bær vil smage skønt sammen med denne lækre, knasende topping 😀 Yoghurt toppingMums 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *