Chiagrød med havregryn

Chiagrød med havregryn

Print Friendly, PDF & Email

Chiagrød er en af de sundeste former for morgenmad, du kan spise og så smager det også godt 🙂 Chiagrød er super let at lave og på de ofte travle hverdagsmorgener er det kun et plus. Grøden laves aftenen før, så det eneste du skal lave om morgenen er at putte lidt skønt topping på 🙂 Det er faktisk lige så let at lave, som min Birchers müsli og det smager lige så godt 🙂ChiagrødSund og lækker morgenmad 🙂

Jeg har længe haft en forkærlighed for de små skønne Chia frø og ikke mindst på grund af deres gode egenskaber. De er super sunde; fyldt med gode omega-3 fedtsyrer, antioxidanter, kalk og proteiner – du kan næsten ikke få en bedre start på dagen 🙂

Til 1 person skal du bruge:

2 spsk. chiafrø – de kan købes i de større supermarkeder

2½ spsk. havregryn – jeg bruger finvalset, jeg er ikke så vild med de grove

2 1/4 dl mælk fra en minimalistisk ko

Topping; f.eks. frugt i små tern, frugtgrød (uden for meget sukker i), hakkede mandler, sukkerfattig müsli eller friske bær.

Jeg bruger en blanding af havregryn og chiafrø, da det giver en meget bedre konsistens, end ren chiafrø gør.

Om aftenen laver du din morgengrød klar. Bland chiafrø og havregryn i en lille portionsskål eller en lille bøtte med låg (så kan du tage den med på arbejde, hvis du ikke kan nå morgenmaden hjemme) og hæld mælken over. Bland en gang mere. Dæk skålen med et låg eller lidt folie og sæt den i køleskabet til næste dag.ChiagrødSkøn morgenmad, der smager af dessert 🙂

Det kan godt se ud som om mængden af væske er alt for stor i forhold til chiafrøene og havregrynene, men bare rolig. Der er ikke for meget væske. Chiafrøene suger op til 12 gange sin egen vægt i væske, så mængden af væske passer perfekt 🙂

Om morgenen tager du skålen ud, rører grøden igennem med en ske og kommer den topping på du allerbedst kan lide. Min favorit lige i tiden er chiagrød med jordbærgrød og hakkede mandler, mmmhhh. Det smager så vidunderligt sammen, at det ikke er til at forstå, at det faktisk er sundt…ChiagrødEn god start på dagen, mmmhhh

Chiagrød med havregryn har en skøn grødet konsistens og en meget mild smag. Jordbærgrøden på toppen tilfører chiagrøden en skøn dyb sødme og minder om lyse sommerdage springer frem og giver dig et smil på læben. Mandlerne giver et dejligt knasende bid til grøden og fuldender en dejlig smagsoplevelse. Chiagrøden smager slet ikke som morgenmad, men derimod som en syndig dessert og du opnår en skøn mæthed i flere timer og et meget stabilt blodsukker på grund af både mandler, havregryn og de små frække chiafrø – herligt 😀


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *