Tomatsuppe

Print Friendly, PDF & Email

Lækker, fyldig og sund suppe, der giver varmen en råkold dag. Lav den dog kun, når du kan få lækre solmodne tomater.Tomatsuppe

Til 2 sultne personer eller til to dage til 1 sulten person, uden brød til, med brød til, så er der til 3-4 personer:

1 stort løg

½ rød chili

3 store fed hvidløg

3 store solmodne og lækre tomater

1 dåse flåede tomater – hakkede eller hele er et fedt

½ liter grønsagsbouillon – altså en ½ liter vand og så en terning grønsagsbouillon 😉

2 skiver halv tørt brød – lyst uden for mange kerner

3 tsk. rørsukker

Havsalt og lidt friskkværnet peber

Parmesan i flager og basilikumblade til servering – parmesanen skal du ikke vælge fra – prøv det, det er lækkert eller delisch’ som den gode Jamie Oliver vil sige.

Pil løget og hvidløgsfeddene, hak begge dele fint. Hak chilien fint – er du ikke til en alt for stærk suppe, skal du huske at fjerne kernerne og de hvide vægge i chilien, du kan også fjerne chilien helt, så bliver suppen dog en anelse tam…

Skær tomaterne i grove tern.

Tomater

Skær skorpen af brødet og skær det i mindre tern. Åbn dåsen med tomater.

Sæt en stor gryde over og hæld olivenolie i. Lad olien blive varm og tilsæt de to slags løg og chilien. Svits et par minutter til løgene er klare – de må endelig ikke blive brændte.

Tilsæt tomaterne i tern og lad dem svitse med et par minutter. Tomatsuppe

Tilsæt de flåede tomater og bring tomat massen i kog. Tomatsuppe

Når det bobler lystigt, tilsætter du bouillonen og dine fine brødterninger. På med et låg og skru eventuelt lidt ned. Lad suppen små simre i 10 minutter – du skal ikke blive forskrækket over suppens konsistens eller udseende, det bliver bedre, bare rolig 🙂Tomatsuppe

Når suppen har simret i 10 minutter tager du den af varmen og giver den en ordentlig tur med stavblenderen – det hele skal blendes, til der ikke er flere klumper. Det er lettere at smide en stavblender i gryden – ja, altså ikke smide hele blenderen i gryden, det har den nok ikke godt af – end det er, at hælde suppen over i en almindelig blender – en almindelig blender giver mere opvask og suppen bliver kold. Du skal bare lige passe på, at du ikke får kogende varm suppe ud over dig – sørg for at holde blenderen på bunden af gryden, så strinter det ikke ud over det hele.

Sæt gryden tilbage på varmen, tilsæt rørsukkeret og smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Server suppen i hvide skåle – det giver en flot kontrast til den rød-orange farve fra suppen og drys flager af parmesanost over og top med basilikumblade, enten hele eller hakkede.Tomatsuppe


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *