Pizza Bianco

Print Friendly, PDF & Email

En af mine tre italienske pizza favoritter. En klassisk tynd bund med få, men lækre ingredienser, der komplimenterer hinanden fantastisk godt.Pizza Bianco

Til fire personer skal du bruge følgende:

Pizzadej til to bunde:

25 g gær

1,5 dl lunken vand

1 tsk. fint salt

½ tsk. rørsukker

2 spsk. ekstra jomfru olivenolie

100 g. durummel/italiensk type 00 mel

ca. 125 g hvedemel

Tænd ovnen på max varme – ikke varmluft, så får du en tør og kedelig pizza. Har du en pizzasten, smider du den i ovnen, når du tænder ovnen. har du ikke en pizzasten, så sætter du en bageplade ind (uden bagepapir på) og lader den blive drønvarm sammen med ovnen.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Rør kort. Tilsæt den italienske mel og rør. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Endelig ikke for meget, så bliver dejen tør og du får svært ved at rulle den ud. Lige præcis nok til, at dejen bliver blød og elastisk. Dejen skal æltes rigtig godt – se Tips og Tricks om æltning.

Læg dejen i en meldrysset skål, læg et klæde over og lad den hæve i 30 minutter.

Til fyldet skal du bruge:

2 store bagekartofler

2 klumper frisk bøffelmozzarella (revet mozzarella eller andet revet ost, duer bare ikke)

4 fed hvidløg

6 kviste frisk rosmarin

Ekstra jomfru olivenolie

Evt. et par håndfulde rucola

Skræl kartoflerne og skyl dem godt. Snit hver kartoffel i ultra tynde skiver – brug et mandolinjern. Skiverne skal ikke være tykkere end 1 mm. Bræk mozzarellaen i små stykker – den skal ikke skæres. Skærer du mozzarellaen får du ikke den gode smelte effekt – den opnår du kun ved at brække den i stykker. Pil hvidløgsfeddene og snit dem i lige så tynde skiver, som kartoflerne – brug mandolinjernet, men pas på dine fingre 🙂 Skyl rosmarinen.

Find et stykke bagepapir frem og din kagerulle. Del dejen i to, når den har hævet færdig. Drys mele på bordet og rul dejen rigtig tyndt ud. Det kan godt lade sig gøre, selvom du synes at dejklumpen er ret lille. Det skal den være for, at du får den lækre tynde bund.Pizzabund

Læg dejen på bagepapiret og tag bagepladen ud af ovnen. Træk bagepapiret over på bagepladen og sæt pizzaen midt i ovnen i ca. 2 minutter – ikke længere end det!Pizzabund

Tag bagepladen ud og fordel den ene kugle mozzarella i de små stykker på bunden og fordel derefter to af hvidløgsfeddene ovenpå. Top med den ene kartoffel i de tynde skiver – det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Den skal ikke drukne i fyld. Pizza Bianco

Slut af med at pille rosmarinen af kvistene og fordel dem på toppen. Pizza Bianco

Ind med pizzaen igen og bag den til den bliver gylden. Det tager mellem 5 og 10 minutter. Pizza Bianco

Tag pizzaen ud og krydr dem med havsalt og friskkværnet peber, top med ekstra jomfruolivenolie.Pizza Bianco

Del pizzaen i fire og server rygende varm.

Hvis du er til rucola, kan du fordele lidt rucola på toppen og drisle lidt ekstra olie over.Pizza Bianco

Den smager så godt – alle ingredienserne træder frem og smager forrygende sammen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *