Pulled duck

Pulled duck

Print Friendly, PDF & Email

Denne variation af and, pulled duck eller pulled and om du vil, er sindssyg lækker. Smeltende mørt kød fyldt med smag og saft serveret med skønt tilbehør – perfekt! En fantastisk simreret, der passer sig selv – what’s not to like?? 😉Pulled duckBirdie Birdie nam nam 😉

Denne variant af pulled er et lige så stort hit, som min pulled chicken, pulled pork og min pulled beef. Pulled duck eller pulled and er det nye hit herhjemme 🙂

Denne variation af and, vil faktisk også passe fint til en julefrokost eller til Mortens aften – denne r anderledes og der er garanti for, at den vil falde i alles smag, selv de andeforskrækkede 😉Pulled duckLækker treenighed

Jeg serverer min skønne and med en dejlige rødkålsslaw og små stegte kartofler, ingen sauce og ingen dikkedarer og det var bare lækkert 😀

Til 4 personer skal du bruge:

1 and på 2.400 g – jeg bruger altid Cherry valley, de smager godt og de er meget kødfulde.

1 portion tør rub:

75 g farin

25 g mild paprika

1 spsk. friskkværnet peber

1 spsk. havsalt

½ spsk. cayennepeber

1 stor tsk. røget paprika

18 g allehånde – et brev fra Santa Maria – ca. 7 tsk.

Du skal begynde i god tid – anden vil så gerne stå og trække smag fra den gode rub i nogle timer, inden den skal langtidsstege i ovnen ved svag varme.

Bland alle ingredienserne til rubben sammen – smag gerne på den; den skal være stærk, lidt sød og have en svag note af jul. Det er allehånden, der giver den en smule julesmag, men det passer fantastisk til sådan en rapper 😀 Den her rub minder meget om den, jeg bruger til både min pulled chicken og min pulled pork, men den er også afsindig god 🙂Pulled duck - tørrubKrydret og lækker tør rub

Rens anden indvendig – der kan sidde små stykker indvolde og andet snask tilbage, der lige skal ud, inden stegningen. Skyl anden godt og klip gumpen og vingespidserne af.

Med en lille og meget skarp kniv løsner du forsigtigt skindet på brystet af pipfuglen uden at prikke hul i skindet eller flænse kødet. Du skal løsne skindet så meget, at du kan få det meste af din hånd ind i hulrummet mellem skind og kød – se billederne ved min opskrift på pulled chicken – dog er forskellen mellem kyllingen og anden, at du skal bruge en kniv ved anden; fingrene er ikke nok.

Tag en god håndfuld af den gode rub og gnid den ind i mellemrummet og masser brystkødet godt, så alle smagene rigtigt trænger ind. Gnid en stor håndfuld indvendig i anden og slut til sidst af med en gang massage på ydersiden med resten af rubben.Pulled duckEn afslappet krydderimasseret and

Læg anden i en stegeso og sæt den i køleskabet i minimum 3 timer, gerne 5.

1 times tid førend anden skal i ovnen, tager du stegesoen ud af køleskabet og lader den stå på køkkenbordet i den sidste time – kød bliver bedst, når det har opnået stuetemperatur inden stegning.

Tænd ovnen på 110 grader – ikke varmluft. Sæt anden ind i stegesoen med låget på og lad den stå i 7 timer – ja du læste rigtigt, 7 timer. Den lange stegetid gør anden usandsynlig mør og alt fedtet smelter lige så stille af den, lækkert 🙂

Imens anden steger, kan du lave en lækker rødkålsslaw til.RødkålsslawLækker og sprød rødkålsslaw, mmmhhh

Når anden har hygget sig i den lune ovn i 7 timer, er den klar til spisning. Hæld væden fra stegesoen op i en skål, igennem en si. Skum fedtet af og gem i et glas i køleskabet – kartofler stegt i lidt andefedt, smager himmelsk.

Fjern forsigtigt skindet fra anden og skrab laget af krydderier væk fra brystkødet. Pluk kødet af anden – lad den blive i fadet; den er så mør, at den falder fra hinanden, hvis du løfter den – og fordel en portion kød på hver tallerken.Pulled duckGodter gemt under det mørke og krydret skind, mmmhhh

Kom en god portion rødkålsslaw på tallerknen og slut af med små stegte kartofler.

Jeg bruger faktisk et glas af de små kartofler, som også kan bruges til brunede kartofler. En gang imellem er det ok med en nem genvej, så glas kartofler er en fin løsning, hvis det skal gå lidt hurtigt eller være lidt ekstra let. Smagen er ikke optimal, men det kan gå. Inden kartoflerne kommer på panden, skyller jeg dem godt af under den rindende kolde hane. Det fjerner den konserverede smag. 

Kartoflerne steges på panden ved god varme med en sjat olivenolie, friskkværnet peber, havsalt, røget paprika og en smule cayennepeber.Pulled duckLækkert 😀

Kald familien til bords, server den skønne pulled duck og nyd det saglige smil på dine kæres ansigter, når de nyder smagen af det lækre og møre andekød, der er fyldt med skøn smag og en snert af jul – vidunderligt.

Allehånden giver det møre andekød en svag tone af jul og de andre krydderier giver modspil og de passer perfekt til det kraftige andekød – selv andehadere vil elske and på denne måde.

Kødet er stadig saftigt og lækkert, selv på brystet, efter de mange timer i ovnen. Den svage temperatur, får fedtet til at smelte ned i kødet og give ekstra smag – I like 😀Pulled duckMørt, saftigt og smagfuldt – fænomenalt 😉

Rødkålsslawen giver en dejlig friskhed til retten og et skønt knas. Kartoflernes sprødhed udvendig og deres bløde indre passer perfekt til anden og krydderierne på kartoflerne fremhæver den skønne rub på anden, mums 😀

I stedet for kartofler kan du fylde slawen og det lækre andekød i en skøn fuldkornsburgerbolle, mums en lækker burger 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *