Ovnstegt kylling

Print Friendly, PDF & Email

Jeg er ret glad for kylling, specielt min langtidsstegte kylling. Men nogle gange må det godt gå lidt hurtigere og så er denne ovnstegte kylling et godt alternativ 🙂

Denne skal kun stege i cirka 5 kvarter ved 200 grader og resultatet bliver ganske lækkert.

Der bliver til aftensmad til flere dage i denne kylling. Så gem skroget og resterne af kødet. Skroget kan du koge en lækker fond på til en god suppe og resterne af kødet kan bruges til en wokret, en salat eller som fyld i suppen.

Du skal bruge:

1400 g fersk og lækker kylling

1 økologisk citron – køb aldrig sprøjtede citroner, når du skal bruge skallen.

1 skalotteløg – almindeløg kan også bruges, det er lidt billigere

3 fed hvidløg

½ bundt frisk basilikum

Havsalt og friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Klip gumpen og vingespidserne af kyllingen. Rens den indvendig – der sidder altid lidt snask tilbage indeni kyllingen, som lige skal skylles ud under den kolde hane. Drys godt med salt og peber indeni kyllingen.

Skyl citronen og skær den i grove tern. Hak løget, det behøver ikke at være ultra fint, det skal bare give smag. Hak hvidløg og basilikum. Fyld alle de lækre urter og grønsager i kyllingen og bind benene sammen med lidt madsnor. Læg kyllingen i et ovnfast fad smurt med lidt olie. Dryp lidt olie over kyllingen og drys lidt salt og peber over den til sidst.Kylling med fyldKyllingen er klar til ovnen

Steg den i den varme ovn i 1 1/4 – 1½ time. Tag kyllingen ud og lad den hvile i 15 minutter. Parter kyllingen i bryst, lå, overlår og vinger. Del hvert bryststykke i to og der er kød til 3 personer – et stykke bryst er fint til en portion aftensmad. Er du mere kød sulten, så snup en vinge 🙂

Server kyllingen med græskar fritter og lidt grønt tilbehør.Græskar fritter og kyllingDen skønne kylling i selskab af græskar fritter og stegte ærter med asparges 🙂

Resten af kødet; lårene, overlårene og de klumper der sidder på ryggen, piller du af og kommer i en beholder i køleskabet. Skind, små kødrester og skroget kommer du i en pose og lægger også den i køleskabet. Skroget skal bruges til fond og resterne af kødet kan du bruge til frokost eller aftensmad en anden dag. På den måde undgår du madspild.

Kyllingen bliver lækker saftig og smager skønt. De skønne urter giver en god smag og når du fylder kyllingen på den måde, undgår du også at den bliver tør 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *