Marshmallow boller

Print Friendly, PDF & Email

Lækre bløde boller med et overraskende fyld af marshmallows. Overtræk dem med mælkechokolade eller mørkchokolade og de bliver bare endnu bedre 🙂

Til 16 boller:

25 g gær

1,5 dl mælk

2 æg

110 g sukker

1 nip salt

1 tsk. vanilie

ca. 550-600 g hvedemel (det varierer lidt afhængig af den mel, du bruger, så prøv dig frem)

110 g blødt smør

50 g mini marshmallows

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Tilsæt æg, sukker, salt og vanilie og rør godt rundt. Tilsæt hvedemel, lidt af gangen og når der er ved at være nok mel i dejen til, at du skal ælte den, tilsætter du det bløde smør. Det er ikke sådan jeg plejer at gøre, men resultatet er noget helt andet, så gør det 🙂 Tilsæt mere hvedemel og ælt dejen godt, min. 200 gange, og lad den hvile i skålen under et klæde i 45 min.

Find 16 silikone muffins forme og tænd ovnen på 200 grader, ikke varmluft!

Nu bliver det lidt møjsommeligt, men det må det gerne være en gang imellem 🙂

Find din køkkenvægt frem og vej dejen af i portioner af 70 g. Det skulle meget gerne passe med 16 forme. Fordel dejen i de 16 forme og lav en fordybning i hver. IMG_1594

Heri lægger du 5 mini marshmallows IMG_1595

og lukker dejen godt sammen om dem. IMG_1596

Sæt formene på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket i 15 min. Pensl dem med mælk og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min.IMG_1604

Lad dem køle af og dyp dem i smeltet chokolade og server, mums. IMG_1608

Du er sikker på, at du bliver et hit, ikke mindst ved slikmunde og børn 😉


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *