Kyskager med lavendel

Print Friendly, PDF & Email

Kyskager med lavendel. En anderledes variant af kyskagen, som i øvrigt findes i et utal af varianter 🙂 Og jeg kan godt forstå hvorfor – det er jo en lille himmerigs mundfuld, let som en sky og med en skøøøøn smag 🙂Kyskager med lavendelSmukke pasteller 🙂

Som du måske kan huske, har jeg tidligere lavet lavendelsukker. Dette skønne og meget parfumerede sukker har ventet på en lejlighed til at blive brugt og til disse kager er det perfekt; lækre lyslilla kyskager med lavendel.Kyskager med lavendelSkønne kager

Hvis du ikke har lavendelsukker, så kan du købe tørret lavendel til spisning i forskellige assorterede specialforretninger. Du skal bare følge opskriften og så tilføje 2 spsk. tørret lavendel. For at kyssene ikke skal blive for grynet i konsistensen, vil jeg knuse den tørrede lavendel først.

Til 30 kyskager skal du bruge:

2½ pasteuriseret æggehvide

75 g lavendelsukker

50 g rørsukker

4 dråber vanilie essens

Lilla frugtfarve – bland blå og rød frugtfarve til en flot mørklilla. Du skal bruge cirka 2-3 tsk. færdigblandet farve. Den blå er meget dominerende, så der skal bruges mere rød end blå farve.

Hvis du bruger en køkkenmaskine, kan du komme æggehvider og sukker i på én gang og piske til du har en guf-agtig konsistens, herefter tilsætter du vanilie essensen og farven. 
Bruger du en håndmikser, skal æggehviderne piskes næsten stive først, hvorefter du tilsætter sukkeret lidt ad gangen, imens du pisker, til du opnår guf-konsistensen. Når du når guf-konsistensen tilsætter du vanilie essensen og farven. Pisk massen godt sammen.

Kom marengsmassen i en sprøjtepose eller i en frostpose, hvor du klipper et hul på 1 cm i det ene hjørne, og sprøjt massen ud på en bageplade med bagepapir i ens størrelser. Der bliver cirka 30 kyskager ud af denne opskrift.

Du kan dyppe dine fingre i lidt koldt vand og glatte toppene, så dine kager ikke får hårde spidser, når de bages.

Bag kyskagerne ved 100 grader i 80-90 minutter, afhængigt af størrelsen. Jeg begyndte på almindelig ovn, men efter 1 time skiftede jeg til varmluft, skruede 10 grader ned og satte en træ grydeske i klemme i ovnlågen, så den stod lidt på klem. Herefter fik de yderligere 20 minutter, så mine kager fik 80 minutter i alt.

Kagerne er færdige, når de ikke længere klistrer, når du rører ved dem.

Lad kagerne køle af på en rist og opbevar dem i en lufttæt beholder. Kyskager med lavendelSmuk sart lilla lækkerbisken

Kagerne får en fin sart lilla farve og de har en skøn smag af lavendel. De er søde, som kyskager skal være og den bedste måde jeg kan beskrive, hvordan de smager er, at de smager som lavendel dufter. Det er som at tage en bid af en lavendelmark i fuldt flor en varm sommerdag. Blomsterrigt, sødt og let parfumeret uden at det er for meget. De er simpelthen perfekte 🙂Kyskager med lavendel


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *